En gruppe millionærer mødte torsdag aften op foran DR’s studie på Christianshavn, hvorfra Aftenshowet blev sendt live.
Millionærer lider
En gruppe millionærer mødte torsdag aften op foran DR’s studie på Christianshavn, hvorfra Aftenshowet blev sendt live. I smoking og festkjoler forsøgte de cigarrygende og champagnedrikkende millionærer at overbringe deres tak til Pia og Løkke for de skattelettelser, som har givet dem mulighed for at købe mere kaviar og kvalitetsrødvin. Samtidig protesterede de mod rød bloks millionærskat.
K vil lette topskat
Konservatives partiformand, Lars Barfod, melder nu klart ud, at han vil arbejde for at få flere skattelettelser gennemført i løbet af den næste valgperiode. Han peger konkret på en lettelse af topskatten for landets rigeste som et oplagt emne for nye skattelettelser.
– Det viser, at vi havde ret, da vi sagde, at den de facto afskaffelse af efterlønnen som Konservative sammen med Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale ønsker at gennemføre, skal bruges til nye skattelettelser, siger Poul Erik Skov Christensen, forbundsformand for 3F.
Løkke brød løfte til psykisk syge
Da Lars Løkke Rasmussen i 2007 var sundhedsminister, ville han ændre kurs for psykiatrien: Der skulle sættes stop for sengelukninger og i stedet skabes nye pladser.
Men sådan er det ikke gået. Antallet af sengepladser er fortsat faldet, fra 3297 sengepladser i 2007 til 3175 i 2010.
– Nedskæringer i psykiatrien har været omfattende igennem de seneste 10 år. Det betyder, at den gruppe af patienter, der har brug for en mere stabil og langvarig indlæggelse for at komme sig, ikke kan blive indlagt, når der er behov for det«, siger Birgit Petersson, lektor fra Institut for Folkesundhedsvidenskab og speciallæge i psykiatri, til Politiken.
Handicappede i valgkamp
Rød blok tager afstand fra de nedskæringer i forhold til handicappede, som er indeholdt i den den økonomiske aftale mellem regeringen og kommunerne.
Det viser en rundspørge blandt alle partiernes socialordførere, som Scleroseforeningen har gennemført.
Et flertal i Folketinget tager afstand fra aftalens erklæring om, at kommunernes økonomi skal være medbestemmende for deres ydelser til hadicappede. Både Enhedslisten, Socialdemokraterne, SF og Kristeligt Folkeparti mener, at handicappede skal have den hjælp som er nødvendigt for, at de kan leve et liv på lige vilkår med andre.
Enhedslisten vil samle hele oppositionen for at få nedsat en kommission, der skal sikre borgernes retssikkerhed på det sociale område.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278