Vi skal samle dem op, der de sidste ti år er blevet trådt ned af VKO's starthjælp og kontanthjælpsloft, siger Socialdemokraternes politiske ordfører, i et interview, der også stiller skarpt på EU og bankpakker.

Hvis ikke S, SF og Enhedslisten tilsammen får nok stemmer, så ryger efterlønnen. Så kan vi ikke garantere den længere, selv om det er et markant indgreb i manges liv.

Aage Christensen

Henrik Sass Larsen rejser sig fra det minimale skrivebord, hvor pc'en fylder det meste, giver hånd og gør tegn hen mod et konferencebord, som optager resten af pladsen på hans Christiansborg-kontor.

– Der er kaffe på kanden, værsgo' at sætte jer ned, siger en lettere valgkampsmærket politisk ordfører for Socialdemokraterne.

Fra kontorvinduet på 2. sal i Christiansborgs hovedbygning er der udsigt til »Den røde bygning«, som Finansministeriets domæne kaldes i hedder i daglige tale på Christiansborg. De sidste ti år ikke ligefrem kendt for rød politik. Men måske Henrik Sass Larsens kommende domæne?

– Det er nu ikke ministerposter, der optager mig lige nu. Vi har et valg, der skal vindes – og jeg vil godt understrege, at det langt fra er afgjort, hvem der vinder, siger Henrik Sass Larsen.

Tre vigtige opgaver

Til gengæld vil Socialdemokraternes politiske ordfører godt give nogle bud på, hvad en S-SF-regering vil tage fat på, hvis den vinder parlamentarisk flertal ved valget.

– Der ligger en meget stor opgave i at få dem, der ikke rigtig er kommet med i de sidste ti år, med i samfundet igen, understreger Henrik Sass Larsen, da vi har fået os bænket om bordet og hældt kaffe i krusene.

Henrik Sass Larsen læner sig tilbage, klør sig på hagen og kaster et blik ud ad vinduet. Man kan næsten høre det lydløse suk. – SF vil jo have det. Det tror jeg også de Radikale vil, kommer det med et afvæbnende smil.

Altså et regeringssamarbejde med et parti, der går direkte mod en af jeres kernesager?

– Der er et kæmpe opsamlingsarbejde i forhold til alle dem, der ikke har fået en uddannelse, folk som har dårlige sociale vilkår, som er blevet parkeret på overførselsindkomster – at få dem med igen, siger Henrik Sass Larsen.

Det skal blandt andet ske ved at få givet dem en uddannelse og få afskaffet starthjælp og kontanthjælpsloft, som ifølge Henrik Sass Larsen blot bidrager til at holde folk udenfor samfundet.

– Vi tror ikke på, at det med at holde folk i fattigdom, gør dem bedre til at finde job, integrere sig og så videre. Vi skal stille krav, men også give muligheder, understreger Socialdemokraternes politiske ordfører.

Han peger på yderligere to områder, hvor en S-SF-regering vil føre en væsentlig anden politik end den, VK-regeringen har ført de sidste ti år: Uddannelse og integration

– Det allervigtigste, en ny regering kan gøre, er, at få rettet op på uddannelserne. Vi lader hen ved hver femte menneske gå ud af skolen uden at kunne læse og skrive godt nok. De er med andre ord funktionelle analfabeter. Det er ikke mindre end en  katastrofe, siger Henrik Sass Larsen.

Men er det ikke nøjagtig det samme, den nuværende regering siger?

– Jo, siger. Men ikke det, de gør. Det er faktisk gået ned ad bakke under den siddende regering. Sagt mellem alle disse diskussioner om boligpakker og så videre, synes jeg, at det vigtigste vi kan gøre, er at give disse folk den frihed, den ret til valgmuligheder, som man ikke har, hvis man ikke kan læse og skrive.

S og SF’s mål er at få 95 procent ef en årgang igennem en ungdomsuddannelse og få 40.000 ufaglærte opkvalificeret til enten faglærte eller igennem en videregående uddannelse, det sidste på fulde dagpenge.

Men er det ikke nøjagtig det samme, den nuværende regering siger?

– Jo, siger. Men ikke det, de gør.

Men integrationsspørgsmålet er også vigtigt, mener Henrik Sass Larsen. Han vil ikke gå ind i en større diskussion om VKO's pointsystem, men understreger, at det ikke er flere stramninger, der er brug for – tværtimod.

– I stedet for hele tiden at lave stramninger på udlændingeområdet skal vi tale om, hvordan vi får succes med at folk bliver ordentlig integreret. Både hvad angår sprog, bosætningsformer, job og uddannelse, siger Henrik Sass Larsen.

Blandt andet vil S-SF indføre obligatorisk danskundervisning til kontanthjælpsmodtagere, der har svært ved det danske sprog og sikre praktikpladser til unge nydanskere, blandt andet gennem »sociale klausuler« i offentlige udbud.

– Hvis vi kan finde ud af at løse den opgave, forsvinder også højrefløjens argumenter for strammere og strammere regler, mener Henrik Sass Larsen.

Efterløn og Radikale

Hvis en S-SF-regering kan løse opgaverne på disse tre felter, er meget nået, understreger han.

– Så kommer alt det andet, økonomi og så videre, så til – men det er jo bare et redskab til at få klaret disse her opgaver, siger Socialdemokraternes politiske ordfører

Du nævner ikke spørgsmålet om efterlønnen som noget, der afgørende skiller VK-regeringen og en S-SF-regering?

– Vi har den åbenlyse udfordring, at hvis S, SF og Enhedslisten ikke tilsammen får nok stemmer, så ryger efterlønnen. Så kan vi ikke garantere den længere, selv om det er et markant indgreb i mange menneskers liv, indrømmer Henrik Sass Larsen.

– Derfor håber vi, at valgkampen også kommer til at handle om, at der er nogen, der vil tage retten til en ordentlig pension og alderdom fra rigtig mange mennesker.

Blandt dem, der vil gøre det, er de Radikale. Er det et kommende regeringsbærende parti, sådan som SF har været inde på?

Henrik Sass Larsen læner sig tilbage, klør sig på hagen og kaster et blik ud ad vinduet. Man kan næsten høre det lydløse suk.

– Ja, det tror jeg sagtens, kan blive resultatet. SF vil jo have det. Det tror jeg også de Radikale vil, kommer det med et afvæbnende smil.

Altså et regeringssamarbejde med et parti, der går direkte mod en af jeres kernesager?

Henrik Sass Larsen læner sig indtrængende frem:

– Jo, men hvis vi gjorde efterlønnen til et regeringsspørgsmål, og sagde at vi kun ville danne regering, hvis der ikke blev rørt ved efterlønnen, så ville vi jo ikke kunne danne regering, sådan som mandaterne sandsynligvis vil fordele sig.

– Og her synes vi, at der trods alt er så mange andre vigtige ting, som vi vil kunne gennemføre som regering. Vi håber da, at vi får mandater nok til at bevare efterlønnen. Men det er jo op til vælgerne at afgøre det!

Hvis det lykkes at bevare efterlønnen, og der skal være penge til at få gang i uddannelsesreform og integration, er der en regning som skal betales, siger S og SF. Og en del af den regning – 15 milliarder kroner – vil de have fagbevægelsen til at finde.

Ifølge den europæiske fagbevægelse dikterer europluspagten en reaktionær, liberalistisk politik til skade for arbejderne og fagbevægelsen. Der har været store faglige demonstrationer mod både pagten og pakken. Gør det ikke indtryk?

– Europluspagten er jo noget meget teknisk. Men jeg har nu ikke hørt noget om, at vi dermed ikke skulle kunne føre den politik, vi gerne vil. Og LO har jo sagt god for det

Henrik Sass Larsen er sikker på, at det nok skal gå, og at fagbevægelsen vil sige nej til Løkkes regning: En voldsom forringelse af pension, efterløn og dagpenge.

– Hvis jeg var fagforeningsmand, ville jeg da tænke på en model, der sikrer, at mine medlemmer kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i ordentlig tid, uden at politikerne kan blande sig i det.

Europluspagt

Ifølge Lars Løkke er regeringens genopretningsplan med pension- efterløns- og dagpengeforringelser nærmest skrevet af efter den europluspagt, han underskrev i foråret, med grønt lys fra S og SF. Har I ikke bundet jer til den samme politik?

– Nej, ikke rigtig. Vi har den holdning, at Danmark er så lille et land, at vi ikke kan føre en uafhængig økonomisk politik, så derfor er det fornuftigt at søge indflydelse, så det ikke kun er tyskerne, der bestemmer.

– Jeg ser ikke noget problem i at overholde en ansvarlig økonomisk politik, sådan som man også skal i euroområdet.

Men ifølge den europæiske fagbevægelse dikterer europluspagten en reaktionær, liberalistisk politik til skade for arbejderne og fagbevægelsen. Der har været store faglige demonstrationer mod både pagten og pakken. Gør det ikke indtryk?

– Europluspagten er jo noget meget teknisk. Men jeg har nu ikke hørt noget om, at vi dermed ikke skulle kunne føre den politik, vi gerne vil. Og LO har jo sagt god for det, det er det, jeg forholder mig til.

Dit partis tidligere statsminister Poul Nyrup, som nu er formand for PSE, det europæiske socialdemokratiske parti, er en af europluspagtens hårdeste kritikere?

– Det har jeg altså ikke hørt ham sige til mig. Jeg mødes ellers jævnligt med ham. Men det her bliver jo meget teknisk…

Betaling for krisen

EU-kommissionen og ikke mindst de toneangivende EU-lande Tyskland og Frankrig er på rette kurs med forslaget om at lade en stor del af EU's budget finansiere ved en skat på pengeoverførsler og køb og salg af valuta og værdipapirer, mener Socialdemokraternes politiske ordfører.

Men I har vel selv været med til at belønne spekulanterne, med alle hjælpepakkerne til bankerne – på skatteydernes regning?

– Jo, men bankerne har jo også tabt penge.

 

– Det er da lovende, for her ligger der en erkendelse af, at det ikke går, hvis de finansielle markeder fuldstændig ureguleret kan blive ved med at hærge løs. Vi skal have isoleret hele den professionelle spekulation væk fra den øvrige pengeverden, ellers trækker det os bare ned én gang til. Det er en langsigtet proces.

Men I har vel selv været med til at belønne spekulanterne, med alle hjælpepakkerne til bankerne – på skatteydernes regning?

– Jo, men bankerne har jo også tabt penge, og dem har de prøvet at hente ind, og det har givet mangel på kapital, så virksomhederne ikke kan låne penge. Derfor var vi nødt til at gribe ind. Og så er det rigtigt, at regningen, ja, den er blevet smidt til nationalstaterne.

– Den måde, man så har målt det ud på herhjemme, det var at det skulle være efterlønnerne, de langtidsledige og børnefamilierne der skulle betale. Og så har man givet skattelettelser til de højestlønnede – og hjulpet bankerne, som vi jo har gjort.

– Det er er jo en profil, som er helt ufattelig, og som jeg ikke kan forstå, at et stort flertal af danskerne ikke vender sig imod. Men det er jo hvad der er sket, siger Henrik Sass Larsen og trækker på skuldrene.

Men det er jo EU's politik?

– Jo, men det er jo også fordi højrefløjen styrer EU.

Men nedfældet i pagter og traktater, som alle regeringer skal følge, uanset farve?

– Men hvis du står udenfor, kan du jo ikke ændre det. Danske socialdemokrater har i både Kommissionen og EU-parlamentet prøvet på at forklare, at vejen ud af krisen ikke er at begrænse de offentlige udgifter, og heller ikke at begrænse trygheden i ansættelsesforholdet. Det er jo det, den danske model bygger på, både tryghed og fleksibilitet.

Social dumping

Den danske model er under voldsomt pres på grund af arbejdskraftens fri bevægelighed inden for EU. Hvad siger I til BAT-kartellets krav om, at der bliver sat ind mod den sociale dumping herhjemme, blandt andet ved at oprette en central kontrolmyndighed?

– Det krav vil vi gerne se nærmere på. Jeg ved ikke, om en helt ny kontrolmyndighed er en god idé. Men vi vil godt give SKAT mulighed for, at de får en særlig opgave med at sikre, at reglerne bliver overholdt i samarbejde med Arbejdstilsynet. Desuden foreslår vi i vores fælles program, at der bliver indført kædeansvar, sådan at storentreprenørerne også har ansvaret for, at deres underleverandører overholder loven, siger Henrik Sass Larsen.

– Desuden går vi også efter at indføre regler om, at hvis for eksempel en kommune skal have bygget en ny skole, så kan den kræve at der bliver oprettet praktikpladser i forbindelse med arbejdet. Det kan firmaer, der gør det i underbetalte polakker, jo ikke overholde, så det vil også begrænse løndumpingen.

I vil sætte arbejde i gang med offentlige investeringer – men samtidig skriver i i jeres fælles valgoplæg med SF, at kommunerne skal rationalisere og spare, hvis de skal gøre sig håb om flere penge. Er der ikke blevet sparet og skåret rigeligt i den kommunal velfærd?

– Vi tilfører da 55 milliarder kroner i nye penge, så noget sker der da! Men kommunerne kan spare ved at vi får renset ud i regler og bureaukrati. For eksempel viser en undersøgelse, at a-kasserne kunne spare halvdelen af udgifterne, hvis man slap for alt dette enorme regelvælde. Jeg er sikker på, at det også gælder i kommunerne. Og her siger vi jo, at hvis de laver produktionsforbedringer, så får de lov til at beholde de sparede penge.

Så ingen nye kontrolkrav til kommunerne fra en S-SF-regering?

– Nej – tværtimod.

Og regionerne bliver bevaret?

– Ja, der skal være et sted at lægge det konkrete politiske ansvar for sundhedsvæsenet. Det skal ikke forputte sig herinde på Christiansborg.