Hvis det, de irakiske fanger siger er rigtigt, har de danske soldater der udleverede dem, et klart medansvar for mishandlingen, vurderer chefjurist i Amnesty.
Amnesty International i Danmark ser med stor alvor på den stævning, som advokat Christian Harlang har sendt til Forsvarsministeriet.
Irakeren Qais J. Khaled Brak anklager dansk militær for at have udleveret ham til irakisk politi i Basra, som udsatte ham for tortur.
LÆS ARTIKEL: "Ni tortursager på vej mod Danmark"
De irakiske politifolk svinede irakeren til, mens de danske soldater var til stede. Brak bønfaldt den irakiske tolk, der arbejdede for de danske styrker om at forhindre udleveringen. Tolken oversatte til de danske soldater, at irakeren frygtede for sit liv.
– Hvis beskrivelsen i stævningen er korrekt, burde den adfærd have fået alle alarmklokker til at ringe hos de danske soldater. De burde ikke have udleveret Brak. Men ifølge Brak valgte de at ignorere hans begrundede frygt. Hvis beskrivelsen i stævningen er sand, har de danske styrker et klart medansvar for mishandlingen, vurderer Claus Juul, chefjurist i Amnesty Danmark, overfor Arbejderen.
Han uddyber:
– Det danske forsvar må lære af sine erfaringer. Det her må ikke kunne ske igen. Så enten må vi helt lade være med at deltage i operationer, hvor der er risiko for, at der bliver taget fanger, som bliver udleveret til tortur. Eller også må Danmark selv stå for tilbageholdelsen af fangerne.
Det danske militær må tage konsekvenserne af den såkaldte aktivistiske udenrigspolitik, mener Claus Juul.
– Det er som om, at det er kommet bag på forsvaret, at man risikerer at stå med krigsfanger eller civile fanger. De mennesker, vi tager til fange, har vi et ansvar overfor. Vi skal følge menneskerettighederne, der slår fast, at man ikke må udlevere fanger til myndigheder, hvor der er den mindste mistanke for, at de risikerer at blive udsat for tortur.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
