22 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

DF-vælgere gik til S

DF-vælgere gik til S

Tirsdag, 20. september, 2011, 10:28:32

Socialdemokraterne afgav vælgere til Enhedslisten og fik i stedet fra Dansk Folkeparti.

Socialdemokraterne gik tilbage, men humøres var alligevel højt på valgaftenen ved udsigten til at få regeringsmagten.
Aage Christensen

Næsten 1,5 procent af alle mandlige vælgere foretog ved dette valg skiftet fra Dansk Folkeparti til Socialdemokraterne. Det samme gjaldt for godt 0,5 procent af alle kvindelige vælgere.

Det viser en undersøgelse lavet af TNS Gallup for Berlingske.

Samlet set gik Socialdemokraterne tilbage fra 25,5 procent af stemmerne ved valget i 2007 til 24,9 procent af stemmerne ved valget i torsdags. I stemmetal svarer det til, at omkring 400 færre har stemt på partiet ved det her valg i forhold til sidste valg.

Men Gallups analyse viser, at langt flere vælgere har forladt Socialdemokraterne, mens andre er kommet til.

Det parti, der har afleveret flest stemmer til Socialdemokraterne, er Dansk Folkeparti. Derefter kommer SF. Cirka 1,2 af alle kvindelige vælgere er gået fra SF til S. Det samme gælder for 0,4 procent af alle mandlige vælgere. Også Venstre og Liberal Alliance har afleveret mandlige vælgere til Socialdemokraterne.

Enhedslisten er det parti, der har fået flest af de tidligere socialdemokratiske stemmer. Det er især kvinder, der er gået fra Socialdemokraterne til Enhedslisten. Over 1,5 procent af alle kvindelige vælgere har foretaget det skift. For mændenes vedkommende gælder det samme for cirka 0,4 procent.

Socialdemokraterne har også afleveret stemmer tilRadikale og Venstre.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. sep. 2011 - 10:28   03. sep. 2012 - 12:37

Indland