Ni civile irakere hævder at danske soldater udleverede dem til tortur hos irakisk politi. De rejser nu sag mod Danmark for krigsforbrydelser.
Information skrev i sidste uge, hvordan den tidligere irakiske fange, Qais J. Khaled Brak, vil rejse sag mod den danske stat for medvirken til fangemishandling i Irak.
Arbejderen kan nu fortælle, at der er otte sager mere på vej mod den danske stat. I alt ni civile irakere anklager dansk militær for at have udleveret dem til tortur hos irakisk politi. Sammen med deres advokat er de i disse dage ved at lægge sidste hånd på stævningerne.
Det er alvorlige anklager, understreger advokat Christian Harlang, der forbereder sagerne.
– Det er vigtigt for de enkelte irakere at få fastslået, at de blev udsat for mishandling og kan få erstatning og moralsk oprejsning. Og det er vigtigt for vores samfund, at vores militær ikke udleverer nogen til tortur, uden at der bliver stillet nogen til ansvar, siger Christian Harlang til Arbejderen.
Han har allerede afleveret den første stævning til Forsvarsministeriet. Irakeren Qais J. Khaled Braks stævning er allerede sendt til Forsvarsministeriet. Den 45-årige sunnimuslimske bonde fra Basra kræver en symbolsk erstatning på 50.000 kroner.
LÆS ARTIKEL: "Amnesty: Alarmklokker burde have ringet"
Brak blev anholdt af danske soldater i november 2004 under en militæraktion i Basra, Irak. Han blev afhørt af to danske soldater og udleveret til irakisk politi, der udsatte ham for voldsom tortur.
Arbejderen er besiddelse af stævningen. Heri beskriver Brak, hvordan han fik bind for øjnene, og blev slået og sparket. Ved ankomsten til politistationen i Basra fortsatte mishandlingen: Brak blev slået, pisket og fik gentagne gange elektriske stød mod brystet og kønsdelene. Herefter blev han hængt op i benene med hovedet nedad og hænderne bundet på ryggen – en stilling, der fik hans skulder til at gå af led.
Efter tre timers forhør var Brak ikke i stand til at stå op de næste fem dage. Først efter mere end to måneders fangenskab og mishandling blev Brak sat fri og flygtede straks til Kuwait.
Det er første gang, at irakiske fanger sagsøger den danske stat for medvirken til tortur. I april i år besluttede Østre Landsret, at den afghanske fange Ghousoullah Tarin ikke skulle have en krone i erstatning efter, at danske soldater udleverede ham til amerikanske soldater i Kandahar, hvor han blev mishandlet.
– Domstolene holdt hånden over staten i sagen om den afghanske fange. Det tror jeg, at retssystemet vil have svært ved i disse nye sager. Vi har solide beviser, siger Christian Harlang, som mener, at det er tiltrængt med et retsopgør med Danmarks krigsforbrydelser og medvirken til tortur.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
