Politikerne har med deres udbud i Danmark og omdannelse af DSB til en kommerciel virksomhed tvunget DSBtil at søge til udlandet, mener trafikforskere.
VK-regeringen har et stort medansvar for det økonomiske kaos, som DSB er havnet i. DSB er blevet presset til at gamble med skatteydernes penge i udlandet.
Det fastslår to af Danmarks førende trafikforskere.
– Politikerne har et medansvar for underskuddet: De har omdannet DSB til en kommerciel virksomhed, der skal præstere overskud og have fokus på bundlinjen. Samtidig har politikerne frataget DSB sit indtægtsgrundlag i Danmark ved at udlicitere store dele af banestrækningerne herhjemme. Så DSB har været nødt til at tage til udlandet og byde på strækninger her, siger Per Homann Jensen til Arbejderen.
Han er trafikforsker på Roskilde Universitet.
Dén vurdering er hans kollega, trafikforsker ved Danmarks Tekniske Universitet Alex Landex, enig i:
– Politikernes udbud af strækningerne i Midt- og Vestjylland, Kystbanen og overvejelserne om at udlicitere på Fyn og Sydsjælland har tvunget DSB til at byde i udlandet. Samtidig har politikerne givet DSB lov til at hente mere og mere af sin omsætning i udlandet, siger Alex Landex til Arbejderen.
DSBtog til udlandet, og vandt blandt andet fire strækninger i Sverige – herunder DBSFirst’s kørsel i Øresundsregionen. Ruterne har givet bragende underskud.
Der er netop kommet en rapport fra Rigsrevisionen om DSB’s engagement i DBSFirst. Rapporten fritager transportminister Hans Christian Schmidt for ansvar for det økonomiske kaos i DSB.
– Men politikerne har et klart medansvar for, at DSB's økonomi ser ud, som den gør. Underskuddet skyldes jo blandt andet et dundrende underskud på DSB's drift i udlandet. DSBhar haft et massivt underskud på den svenske drift, som kan aflæses direkte i DSB’s regnskab, siger Alex Landex.
Nu har de to trafikforskere en opfordring til den nye regering:
– Den nye transportminister må gøre op med sig selv, om DSB skal være en kommerciel virksomhed, eller om DSB skal være en offentlig public-service virksomhed, som kører tog i Danmark og har et særligt ansvar for den kollektive trafik herhjemme, siger Per Homan Jensen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278