Arbejdsløsheden må helst ikke falde, for så oplever virksomhedsejerne øget lønpres. Så lad være at sætte arbejde i gang, siger Nationalbanken. Vrøvl, siger Cevea-økonom.
Nationalbankens direktør Nils Bernstein advarer imod at sætte yderligere gang i beskæftigelsen gennem vækstpakker. Det har det sine naturlige, eller i hvert fald økonomiske, årsager: Arbejdsløsheden må nemlig helst ikke falde ret meget mere.
Nationalbankens økonomer har nemlig regnet sig frem til, at her i årets 2. kvartal ligger arbejdsløsheden kun en smule over »det strukturelle niveau«. Det er økonomernes fagudtryk for, hvornår arbejdsløsheden bliver så lav, at det vil føre til øgede lønkrav fra de ansatte.
Nationalbankøkonomerne advarer mod situationen i 2006-2008, hvor Danmark oplevede kraftig økonomisk vækst, overskud på statsfinanserne, rekordprofitter til virksomhederne og en arbejdsløsheden under de 100.000, mens beskæftigelsen slog nye rekorder.
– Vi havde en situation frem til begyndelsen af 2008, hvor ledigheden var 50.000 personer lavere end det niveau, der på længere sigt fører til lønpres, forklarer Morten Hedegaard Rasmussen, økonom og fuldmægtig i Nationalbankens økonomiske afdeling.
– Men ikke nok med det. Der kom også en voldsom vækst i beskæftigelsen. Det er isoleret set selvfølgelig positivt, og bidrog til væksten. Men der er altså også et strukturelt niveau for beskæftigelsen, hvor en for høj beskæftigelse viser, at der er pres på arbejdsmarkedet, hvilket også fører til lønpres, siger Morten Hedegaard Rasmussen til Arbejderen.
Faktisk skulle der have været cirka 200.000 par hænder flere at tage af, for at vi skulle have undgået det, der blev resultatet, nemlig en voldsom stigning i lønningerne på 4-5 procent, forklarer nationalbankøkonomen.
– En tilbagevenden til en sådan situation er derfor ikke holdbar, understreger Morten Hedegaard Rasmussen.
Men dét regnestykke ryster Kristian Weise, chefanalytiker og direktør i tænketanken Cevea, på hovedet af.
– Det er jo det samme som at sige, at lønningerne bestemmer væksten, og at det kun er ved at holde arbejdsløsheden oppe på 5-6 procent, og dermed lønningerne nede, at vi kan få vækst, siger Kristian Weise til Arbejderen.
– Jeg ved godt, at sådan fungerer maskineriet hos visse økonomer. Og det er vel også derfor, at nationalbankdirektøren er ude at advare mod at sætte flere i arbejde. Men vi har en situation, hvor vi har mistet 200.000 arbejdspladser under krisen, hvor arbejdsløsheden stiger og beskæftigelsens falder, og hvor Nationalbanken selv i sin kvartalsoversigt har nedjusteret sit skøn over væksten i danske økonomi kraftigt.
– At sige nej til vækstpakker, når vi er nede i en økonomisk bølgedal, er det rene galimatias, og det må du godt citere mig for, siger Kristian Weise.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
