22 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Minister kræver militær indsats i Somalia

Minister kræver militær indsats i Somalia

Onsdag, 19. oktober, 2011, 11:55:14

Udviklingsministeren udpeger Somalia som næste mål for en international styrke. Ordførerer vil ikke sende danske soldater i krig.

Krigsskibet Absalon er nu vej til Adenbugten i Afrikas Horn, hvor det skal bekæmpe pirater ud for Somalias kyst. Her ses Absalon i netop Adenbugten ved en af de tidligere NATO-missioner.
Søværnets Operative Kommando

Søndag aften gik den nyudnævnte udviklingsminister, Christian Friis Bach (B) på skærmen hos DRmed kravet om en international styrke i Somalia.

– Vi skal være langt modigere. Vi skal have løst konflikten i Somalia. Vi skal ind og støtte en våbenhvile, og en stor, fredsbevarende styrke på sigt, sagde ministeren, og henviste til et møde med Kenyas statsminister:

– Han siger lige ud, at det er tid til at gøre, som i Libyen. Jeg tror på våbenhvile og en politisk løsning, og på at vi kan få en fredsbevarende styrke ind, forklarer Christian Friis Bach.

Få timer forinden var det danske krigsskibAbsalon sejlet mod Somalia for at bekæmpe pirater.

Men Danmark er ikke ved at optrappe sine militære aktiviteter i Somalia, siger udviklingsordførerne fra Socialdemokraterne og de Radikale. De lover, at der ikke skal sendes danske soldater af sted til en international styrke i Somalia.

– Danmark bør kun bakke økonomisk op om sådan en mission. Det bør være Den Afrikanske Union, der stiller styrker til rådighed for en fredsbevarende opgave i Somalia. De har opbygget deres egen styrke, og er bedst til at håndhæve sådan en opgave, som ligger i deres egen region. Det duer ikke at vi bare kommer fra vesten og planter vores tropper, siger socialdemokraternes udviklingsordfører, Jeppe Kofod, til Arbejderen.

Også hans radikale kollega, Lone Loklindt, tager afstand fra, at sende danske soldater:

– Der skal ikke sendes danske styrker af sted. Danmark skal bakke økonomisk op om en fredsbevarende mission. Og så skal vi bakke politisk op om fredsforhandlinger i FN-regi, så der kan komme en langsigtet løsning på krisen, siger hun.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. okt. 2011 - 11:55   03. sep. 2012 - 12:37

Indland