Regeringen risikerer at misbruge FN-doktrin som begrundelse for militær indgriben i andre lande, advarer fredsforsker.

Første gang FN’s »Responsibility to Protect«-doktrin blev brugt som argument for at gribe militært ind i et suverænt land var i Libyen. Her fra Ligonella-basen i Italien, hvor de danske krigsfly har deres base og flyver ind i Libyen for at kaste bomber.

Flyvevåbnet

Den FN-doktrin, som åbnede op for krigen i Libyen, vil sansynligvis også blive brugt til at sende danske soldater i krig under den nye regering.

I regeringsgrundlaget åbner S, SF og R op for at Danmark skal kunne gribe ind militært over hele verden – uden godkendelse fra FN’s Sikkerhedsråd.

I stedet henviser regeringen til FN-doktrinen »Responsibility to protect« (ansvar for at beskytte, red.) fra 2005, der åbner op for at andre stater kan gribe militært ind, hvis et land ikke kan eller vil beskytte sine borgere.

– Vi nævner FN-princippet, fordi vi gerne vil kunne henvise til en FN-beslutning i tilfælde af, at vi ikke kan få grønt lys fra FN’s Sikkerhedsråd, siger De Radikales udenrigsordfører, Rasmus Helveg Petersen, til Arbejderen.

Han mener, at »diplomati og sanktioner« nogle gange tager for lang tid.

– Derfor vil vi gerne kunne bruge magt i nogle tilfælde: Hvis vi ikke kan få nødhjælp frem eller vurderer, at et folkemord er under opsejling i gang, er det vigtigt at kunne gribe ind, siger Rasmus Helveg Petersen.

Fredsforsker Gunnar Olesen fra Rådet for International Konfliktløsning advarer regeringen mod at bruge FN-doktrinen som folkeretligt grundlag til at starte nye krige.

– Regeringen åbner op for en farlig en farlig kurs. »Responsibility to Protect-princippet« bliver ofte brugt som en blåstempling af militær magt. Men faktisk slår princippet fast, at militær magt kun må bruges som sidste udvej, hvis både fredsforhandlinger og sanktioner ikke virker, siger Gunnar Olesen, der råder regeringen til lægge mere vægt på de to første muligheder, i stedet for straks at nævne krig som en løsning.

Rasmus Helveg Petersen tager imod kritikken:

– Det er udemærket med input fra fredsforskeren. I et regeringsgrundlag på mange sider, er der nogle »tekstlige tilfældigheder«. Jeg er sikker på, at hvis nogen havde sagt at vi skulle skrive ind, at militær magt kun er sidste udvej, så havde alle tilsluttet sig forslaget, siger Rasmus Helveg Petersen til Arbejderen.