Enhedslisten holder løfte fra valgaftenen og inviterer fagforeninger og bevægelser til at være med til at bestemme partiets krav til næste års finanslov.
Forhandlinger om finansloven foregår traditionelt bag lukkede døre. Men sådan skal det ikke være, når Enhedslisten har indflydelse, lyder det fra den nyvalgte folketingsgruppe.
– Lige nu er vi ved at henvende os til fagforeninger og forbund, miljøorganisationer, og hvad der ellers er af forskellige bevægelser. Vi inviterer dem til at kaste sig ind i debatten om, hvilke krav, de mener, Enhedslisten skal rejse i de forestående forhandlinger om finanslov 2012, siger Christian Juhl fra Enhedslisten til Arbejderen.
Dermed er Enhedslisten i gang med at indfri det løfte, som Frank Aaen gav på valgaftenen.
LÆS ARTIKEL: "Frank Aaen: Vi skriver til de folkelige bevægelser med det samme"
– Vi vil meget hurtigt efter valget sende en meddelelse ud til alle fagforeninger, miljøorganisationer og menneskeretsorganisationer: Sig til os hvilke krav, I synes, er de allervigtigste, sagde han til Arbejderen.
Idéen er ifølge Christian Juhl at skabe en bevægelse, der kan være med til at lægge pres på de øvrige partier i det nye flertal.
I Aarhus har Enhedslistens lokalafdeling grebet ideen om at inddrage vælgere, medlemmer og aktive kræfter udenfor Christiansborgs mure i processen omkring finansloven.
Onsdag i næste uge inviterer de til folketingsmedlemmer fra Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten til møde med seks lokale fagforeningsrepræsentanter.
– De lokale fagforeningsfolk får hver fem minutter til at forklare, hvilke fem krav, de mener, er de vigtigste krav til finansloven, fortæller Lisbeth Uhd fra Enhedslisten Aarhus.
Også på Facebook opfordrer Enhedslisten til at du skriver dine krav til Enhedslistens finanslovsforhandlere.
LÆS MERE PÅ ENHEDSLISTENS FACEBOOK-SIDE
Regeringen forventer, at forslaget til finansloven bliver behandlet i Folketinget første gang den 10. november.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278