Dansk medansvar for fangemishandling i Irak bliver nu for første gang prøvet ved en domstol. Forsvarsminister Nick Hækkerup håber på en retfærdig kendelse.
Det kontroversielle spørgsmål om danske soldaters medvirken til fangemishandling i Irak bliver nu for første gang afgjort ved en domstol.
Det sker efter at Københavns Byret har givet den tidligere irakiske fange Qais J. Khaled Brak lov at føre sin sag mod den danske stat i Østre Landsret.
– Jeg håber på en god og retfærdig kendelse. De fanger, som danske soldater tager, er efter folkeretten vores ansvar og det er godt, at vi har et system, hvor man kan få afprøvet sin sag ved en domstol, siger forsvarsminister Nick Hækkerup (S) til Arbejderen.
LÆS ARTIKEL: "Ni tortursager på vej mod Danmark"
Qais J. Khaled Brak er den første irakiske fange, som rejser sag mod den danske stat for medvirken til fangemishandling i Irak.
Den 45-årige bonde anklager dansk militær for at have udsat ham for krænkende afhøringer og siden udleveret ham til irakisk politi i Basra, som udsatte ham for tortur. I retten skal det afgøres om de danske soldater vidste, at han risikerede at blive mishandlet af det irakiske politi.
I sin kendelse lægger Københavns Byret vægt på, at sagen skal føres, fordi den har principiel karakter.
– Jeg er meget glad for, at byretten har besluttet, at min klient har ret til at føre sagen. Byretten har endda besluttet at sagen skal starte op i Østre Landsret. Det er et tegn på, at retten tager sagen meget seriøst, siger Braks advokat, Christian Harlang til Arbejderen.
LÆS ARTIKEL: "Amnesty: Alarmklokker burde have ringet"
Christian Harlang er netop nu igang med at udarbejde lignende stævninger fra otte andre irakere. Stævningerne vil blive afleveret til Forsvarsministeriet, så snart de er færdige.
Det er endnu ikke besluttet hvornår Qais J. Khaled Brak’s sag kommer for retten.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278