Med finansloven for 2012 er der sat et loft på 28 elever i klasserne på landets gymnasier. Dermed er elevernes hovedkrav igennem 12 år er blevet til virkelighed.
Tidligt forår 1999 ligger gymnasielærernes nye overenskomst klar til urafstemning. Det er en overenskomst der blandt andet vil fjerne loftet over hvor mange elever der må være i en klasse. Et loft som indtil da har været på 28 elever.
88 procent af gymnasielærerne deltager i urafstemningen om den nye overenskomst og 96 procent stemte nej.
Men et flertal af de øvrige medlemmer af hovedorganisationen Akademikernes Centralorganisation stemmer ja til den samlede overenskomstpakke. Og på den måde får gymnasielærerne trukket en overenskomst ned over hovedet, som de har stemt massivt nej til.
12 års kamp
Det fører hurtigt til faglige møder og strejker på landets gymnasier og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) melder sig også under fanerne.
I solidaritet med deres lærere, og i vrede over at få forværret deres arbejdsmiljø, besætter de gymnasier, arrangerer demonstrationer og aktionerer.
Kampen kulminerer foreløbigt den 28. april 1999, da 15.000 mennesker demonstrerer i København, samtidig med at gymnasieelever blokerer mere end 100 gymnasier rundt om i landet.
For DGS bliver »højst 28 elever i klasserne« til en hovedparole og besættelserne, demonstrationerne samt en perlerække af forskellige aktioner følger over det næste årti.
Men resultaterne udebliver. Klasserne på gymnasierne rundt om i landet vokser stødt som tiden går.
Således findes der i 2011 eksempler på klasser hvor 36 elever er stuvet ind i samme lokale. Det virker umiddelbart som om gymnasieeleverne og deres lærere har tabt kampen imod kæmpeklasserne.
Nye boller på suppen
Mere end tolv år senere sker der imidlertid noget. Den nyvalgte S-SF-R-regering og Enhedslisten forhandler sig frem til en finanslov for 2012.
Nu skal det være slut med 36 elever i klasserne. Partierne indfører et loft over klassestørelserne. Fra nu af må der ikke være flere elever end 28 per klasse.
– Det her krav slår nok igennem lige netop nu, fordi vi har fået en ny regering bestående af partier, som DGS og gymnasielærerne har haft held til at presse på det her spørgsmål, siger Martin Schäfer, formand for DGS, til Arbejderen.
– Enhedslisten og SF har altid været med på det her krav. Men Socialdemokraterne tror jeg mest vi har flyttet igennem vores udenomsparlamentariske aktiviteter. Vi har vist dem at der er stor folkelig opbakning bag kravet om højst 28 elever i klasserne, forklarer han.
Han mener at De Radikale i højere grad er blevet overbevist igennem elevbevægelsens parlamentariske indsats
– Vi har holdt møder med dem hvor vi har fremlagt den ene undersøgelse efter den anden der beviser at store klasser giver dårligere undervisning. Og så tror jeg at SF og Enhedslisten har lagt et stort pres ind i forbindelse med både regeringsdannelsen men også nu under finanslovforhandlingerne. Alt det har gjort at vi i dag kan høste frugten af mange års stædig kamp, siger Martin Schäfer.
Enhedslistens rolle
Rosa Lund var formand for DGS tilbage i 2006. I dag sidder hun i Folketinget for Enhedslisten.
Hun kan stadigvæk huske første gang hun deltog i en demonstration for et loft over klassekvotienten i 1999 og er meget stolt over Enhedslistens rolle i processen.
– Det var Enhedslisten der havde kravet med til forhandlingerne. Men det er jo de mange mennesker der har kæmpet for det her de sidste tolv år, der muliggjorde at kravet kunne komme med i finansloven.
– Vi er glade for det resultat vi har opnået. Vi har fået et loft på 28 elever per klasse. Men hvis ikke de Radikale havde stået i vejen for finansieringen ville vi have kunnet gøre det endnu bedre, siger Rosa Lund.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
