Dele af den ekstreme danske højrefløj lærer at bruge skydevåben og forbereder sig til racekrig, advarer PET.
Breiviks terrorangreb i Norge kan have en »inspirerende effekt« på enkeltpersoner og mindre højreradikale grupper i Danmark.
Sådan lyder advarslen fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der netop har udgivet en 28 sider lang rapport om indsatsen mod politisk ekstremisme.
Det overrasker ikke i den antifascistiske organisation AFA.
– Netop systematisk vold mod uskyldige civile er kendetegnende ved fascismen. Vi har set flere eksempler på, at danske fascister har ligget inde med skydevåben og været klar til at bruge vold. Ved deres demonstrationer har politiet adskillige gange beslaglagt knive og andre våben. Brevbomben i Søllerødgade 1992, hvor en socialist blev dræbt, er et eksempel på hvor langt de vil gå, siger Anders, talsperson for AFA, til Arbejderen.
PETadvarer mod, at våbentræning i udlandet kan have en »kapacitetsopbyggende og radikaliserende effekt« i det højreekstreme miljø i Danmark.
I oktober 2010 besøgte danske højreekstremister fra Danmarks Nationale Front (DNF) deres ligesindede i Den Slaviske Union i Rusland. Den Slaviske Union er Ruslands største højreradikale gruppe, og står bag et utal af drab på civile kaukasiere i Rusland. På DNF’s hjemmeside er flere af medlemmerne fotograferet og filmet, mens de lærer at bruge skydevåbene.
Ifølge PETer en mindre del af det højreekstreme miljø involveret i registrering af politiske modstandere og aktive for at opnå færdigheder i at bruge våben og kampsport.
Det er langtfra »kun« muslimer og indvandrere, som de højreekstreme retter sigtekornet mod. Idag er det primære fjendebillede også »politiske modstandere og repræsentanter for det politiske system, der bidrager til udviklingen af et multikulturelt og multietnisk samfund«, skriver PET.
Også Breivik betegner sig selv som »Marxist-jæger«. Også det danske højreradikale ORG-netværk vil gennemføre et opgør med »landsforræddere«, der har gjort indvandringen mulig eller støttet den offentligt.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278