Mindst fire artikler i Menneskeretskonventionen blev overtrådt, da politiet masseanholdte demonstranter under klimatopmøder, mener advokater.

Mette Kramer Kristensen

Advokaterne for de 250 masseanholdte under klimatopmødet er klar til at tage de anholdtes erstatningskrav hele vejen til Den Europæiske Menneskeretsdomstol, hvis politiet vinder den sag, der i øjeblikket kører i Østre Landsret.

Det fortæller en advokaterne i sagen, Claus Bonnez, til Arbejderen.

Masseanholdelsen er en klar krænkelse af Menneskerettighedskonventionen. Hvis ikke retten til forsamlingsfrihed gælder under en af Danmarkshistoriens største demonstrationer, hvornår gælder den så, spørger han.

De 250 blev masseanholdt i forbindelse med FN’s klimatopmøde i København i december 2009, og er siden blevet tilkendt erstatning for uberettiget anholdelse i Københavns Byret. Men politiet har anket dommen, som derfor kører i Østre Landsret lige nu.

– Ingen af de anholdte, der nu søger erstatning, er sigtet for noget som helst. Politiet kan ikke bare masseanholde folk, der ikke er til konkret fare for den offentlige ro og orden, siger Claus Bonnez, som fører en del af de masseanholdtes sag.

Frihed er en menneskeret

Menneskerettighedernes artikel 10 og 11 giver alle ret til, at ytre sig og forsamle sig og demonstrere.

– Det har aldrig været prøvet før ved en domstol, om politiets bestemmelserne i politiloven om ordensmagtens ret til at frihedsberøve er i overensstemmelse med Menneskerettighedskonventionen, siger Claus Bonnez.

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel fem slår fast, at ingen borgere må blive berøvet deres frihed. Konventionen nævner seks helt konkrete situationer, hvor en stat kan frihedsberøve sine borgere, men der står ikke ét ord om, at politiet kan frihedsberøve folk rent administrativt under en demonstration, uden at mistænke eller sigte dem og uden deres sag har været for en domstol.

– Anholdelserne blev foretaget på et meget spinkelt grundlag. Politiet mener, at den såkaldte sorte blok udgjorde en generel trussel mod den offentlige ro og orden under hele klimatopmødet. Politiet har ikke fremlagt bevis for, at netop vores klienter udgjorde en konkret fare. Politiet kan ikke bare henvise til en abstrakt, generel fare og så ellers anholde næsten 1000 mennesker, uddyber Claus Bonnez.

Tæt på tortur

Når folk bliver tilbageholdt skal det ske så skånsomt som muligt. Advokaten mener ikke, at det var tilfældet under klimademonstrationen den 12. december.

– De unge burde være frigivet med det samme. De satte sig pænt ned i futtog, og var ikke til fare for den offentlige ro og orden. Så snart politiet mener faren er drevet over, må man ikke tilbageholde folk længere, siger Claus Bonnez.

Der findes flere eksempler på, at COP15-sagerne er i strid med menneskeretten:

– En af mine klienter sad i strips i næsten seks timer. Og folk sad i futtog i timevis på den frosne jord. Det må have været meget smertefuldt. Og en enkelt besvimede og blev kørt væk med ambulance. Andre tissede i bukserne. Det er klart i strid med menneskeretskonventionens artikel tre, der beskytter borgerne mod tortur, nedværdigende og umenneskelig behandling.