Politiet har masseanholdt over 3000 ved politiske demonstrationer siden 2006.

I alt 1915 mennesker bliver masseanholdt under FN’s klimatopmøde i København i 2009.

Ali Nabulsi

900 klimademonstranter sidder bundet sammen i såkaldte »futtog« på den kolde asfalt på Amagerbrogade. Det er en blandet flok af deltagere fra den store, folkelige klimademonstration under FN’s klimatopmøde, blandt andet en gruppe Hare Krishna-dansere og en 51-årig nonne. De har siddet på jorden i flere timer, og flere af dem er tvunget til at tisse i bukserne.

Det er den 12. december 2009, og de 900 er midt i Danmarkshistoriens største masseanholdelse.

– Ingen af dem havde gjort noget ulovligt, og alligevel blev de tilbageholdt i op til tolv timer. De skulle sidde på den frosne jord uden mulighed for at kontakte pårørende og blev ydmyget ved at blive nægtet adgang til toilet, så de blev nødt til at tisse i bukserne, fortæller advokat Knud Foldschack senere til Arbejderen.

Sagen er et af de alvorlige  eksempler på de sidste fem års brug af masseanholdelser ved store, politiske begivenheder.

– Politiet bruger masseanholdelser oftere og oftere i forbindelse med demonstrationer og fodboldkampe, siger advokat Claus Bonnez, der i øjeblikket fører erstatningssagen for en del af de masseanholdte.

Brugen af masseanholdelser har især taget til efter kampen om Ungdomshuset i 2006 og 2007. Siden er antallet af politiske masseanholdelser vokset til over 3000.

Kort før klimatopmødet i december 2009 blev den såkaldte Lømmelpakke vedtaget. Dermed fik politiet ret til – rent administrativ og udenom domstolene – at frihedsberøve borgere i op til tolv timer.

Få dage efter lømmelpakken blev vedtaget tog politiet de nye magtmidler i brug: I alt blev 1915 mennesker anholdt af politiet i forbindelse med klimatopmødet. Næsten alle blev frihedsberøvet rent administrativt, og er altså ikke sigtet for at have overtrådt loven.

– Det er et kæmpe problem, at politiet masse-tilbageholder folk. Det ser ud som om, politiet fuldstændig har misforstået lømmelpakken, hvis de tror at den bare kan bruges til at frihedsberøve demonstranter i flæng. Når politiet får mulighed for at bruge masse-tilbageholdelser, så benytter de sig selvfølgelig af den mulighed, siger Eva Smith til Arbejderen.

I finanslovsaftalen for 2012 har Enhedslisten fået indført, at lømmelpakken skal ses efter i sømmene.

– Det har været et centralt krav for os at det blandt andet. skal undersøges, hvorvidt den udvidede brug af administrative anholdelser indskrænker forsamlingsfriheden, siger retsordfører Pernille Skipper.

Rigspolitiet siger til Arbejderen, at de ikke er i besiddelse af tal, som kan give et overblik hvor mange masseanholdelser, der bliver foretaget i Danmark.