Københavns Byret har frikendt 125 mennesker, som blev anholdt og tiltalt for ulovlig indtrængen i forbindelse med en piratfest den 26. februar i år i den forladte Scala-bygning i Københavns centrum. Det skriver netportalen Modkraft.
Frifindelsen skyldes blandt andet, at de fleste af personerne ikke på forhånd kunne vide, at festen var ulovlig. Rød løber, diskolys og plakater med et detaljeret musikprogram gav tilsammen indtryk af en helt lovlig fest, vurderer byretten.
14 personer, der indrømmede, at de vidste, at de opholdt sig i bygningen uden ejerens tilladelse, blev kendt skyldige i ulovlig indtrængen. De fik en bøde på 700 kroner og skal betale sagsomkostningerne.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278