De, der brænder for klimaspørgsmålet, er her stadig. Men jeg tror, mange er blevet desillusioneret efter COP15. Men der er lyspunkter. Vi har fået en ny regering, som er meget åben over for at gøre noget for klimaet.

Thomas Meinert-Larsen er talsperson for organisationen »Klimabevægelsen i Danmark« og taler ved lørdagens klimademonstration i København.

For to år siden gik der 100.000 mennesker i demonstration for en ansvarlig klimapolitik. Når der på lørdag er klimademonstration kommer der sandsynligvis langt færre. Er klimabevægelsen stendød?

– Nej. Under klimatopmødet i København var der enormt meget medieomtale af demonstrationen, fordi klimaet var på dagsordenen lige der. Samtidig var klimatopmødet her i Danmark, og det, tror jeg, fik mange mennesker til at føle, at de kunne gøre en forskel.

– De, der brænder for klimaspørgsmålet, er her stadig. Men jeg tror, mange er blevet desillusioneret efter COP15.

– Men der er lyspunkter. Vi har fået en ny regering, som er meget åben over for at gøre noget for klimaet.

– Man kan sige, at både rød og blå blok gerne vil gøre noget, men de er uenige om, hvor mange ressourcer man skal bruge på det. Der siger vi: »Jo længere vi venter. Jo dyrere bliver det«. Og det bliver især vores børn og børnebørn, der kommer til at betale klimaregningen, hvis ikke vi handler hurtigt. Klimaproblemerne tårner sig jo op, især i de fattige lande.

– Derfor peger vi på nødvendigheden af en klimalov, hvor regeringen definerer Danmarks målsætninger for CO2-reduktion. Det skal være en overordnet lov, som man skal tænke ind i alle politikområder. For eksempel når der skal planlægges opførelse af en ny motorvej, Femer Bælt forbindelse eller en ny lufthavn.

Hvordan tror du, klimabevægelsen kan sætte klimaet tilbage på dagsordenen?

– Jeg tror, vi bedst mobiliserer folk ved at sprede de gode erfaringer, som folk gør sig med at tænke klimaet ind i deres hverdag for at nedbringe deres personlige CO2-forbrug.

– Det kan være initiativer som Københavns fødevarefællesskab, hvor fok går sammen og køber deres frugt og grønt for at sikre bæredygtighed i alle led. Eller boligforeninger der får installeret ladestandere til elbiler på deres fælles parkeringsplads.

– Som individ må man overveje, hvad der er nødvendigt. Er det nødvendigt at flyve til Gran Canaria i en uge, eller ville det være ligeså fornøjeligt med en tur i sommerhus?

Julie Malling Laursen leder Kommunistisk Partis Ungdomsarbejde og var i 2009 med til at arrangere klimademonstrationen den 12. december.

For to år siden gik der 100.000 mennesker i demonstration for en ansvarlig klimapolitik. Når der på lørdag er klimademonstration igen kommer der måske nogle hundrede. Er klimabevægelsen stendød?

– Demonstrationen den 12. december 2009 var en historisk flot demonstration. Vi må ikke sætte som mål at afholde en så flot demonstration hvert år. Så bliver vi skuffede. Under topmødet var der fokus på klima overalt. Det var en helt særlig situation, som jeg synes vi fik udnyttet rigtig fint.

– Når det er sagt, så er det da rigtigt, at klimaet på mange måder er røget ud af fokus. Og det på trods af, at isen stadig smelter, de store virksomheder udleder enorme mængder af CO2 og kræfter i EU vil slække på kravene om reduktion af CO2-udledning. Så der er al mulig grund til at blive ved med at kæmpe.

Du siger, at I udnyttede situationen under klimatopmødet. Hvad opnåede I?

– Jeg synes, der blev skabt nogle brede alliancer under COP15 mellem klimabevægelse, politiske partier og fagbevægelsen, som har været med til at fastholde klimaspørgsmålet.

Hvordan tror du, klimabevægelsen kan sætte klimaet tilbage på dagsordenen?

– Det handler om, at gøre det interessant og nærværende og skabe en bredere forståelse for, hvad klimaændringerne betyder for os helt konkret. For eksempel har der i år både været oversvømmelser i Danmark og i Pakistan. Begge steder som resultat af klimaændringer.

– Skal man engagere folk, må man tage spørgsmål op, som er vedkommende. Vores krav skal være konkrete, så de nemmere kan vinde opbakning i den brede befolkning.

– Jeg tror, det kan mobilisere at stille et klart alternativ op. Det kunne vi mærke under topmødet i 2009. Der var rigtig mange, der gerne ville snakke med os og høre vores bud. Og det er da helt klart fordi vores udgangspunkt, er at der findes et alternativ til kapitalismens ødelæggelse af jordens menneskelige og naturlige ressourcer. Det alternativ er socialismen, som er et bæredygtigt og et solidarisk alternativ. Et opgør med kapitalismen er nødvendigt for at løse klimakrisen.