NGO’er efterlyser konkrete danske forslag til, hvordan ulandene kan sikres deres klimapenge ved klimatopmødet i Durban.
Den danske regering fedtspiller på klimatopmødet i Durban, Sydafrika, når det gælder konkrete forslag til, hvordan de rige lande kan sikre penge til at verdens fattigste lande kan gøre noget ved klimaproblemerne.
Det mener miljøorganisationen Greenpeace og ulandsorganisationen Care Danmark, der nøje følger klimaforhandlingerne.
– Regeringen er endnu ikke kommet med nogle planer for den danske klimabistand fra år 2013. Det er alvorligt. Der var enighed om at oprette en klimafond, fortæller Rolf Hernø fra Care Danmark, til Arbejderen. Han er lige vendt hjem fra COP17-topmødet, hvor han har været observatør i en uge.
Løftet om en klimafond på 100 milliarder dollar om året fra 2020 blev givet på klimatopmødet i København i 2009.
– På papiret støtter regeringen klimafonden. Men regeringen har ikke meldt klart ud, hvor pengene skal komme fra. Det er ikke imponerende, at regeringen ikke har større ambitioner, siger generalsekretær i Greenpeace, Mads Flarup Christensen, til Arbejderen.
Netop spørgsmålet om hvem, der skal betale for at de fattige lande kan gøre noget ved klimaproblemerne truer med - igen - at få klimaforhandlingerne til at bryde sammen. Det er et problem, at ingen af de rige lande vil forklare, hvor penge konkret skal komme fra.
– Det er utroværdigt. De rige lande har igen og igen lovet de fattige lande penge, for senere at løbe fra løfterne, når regningen skulle betales. Vejen til en bindende klimaaftale er brolagt med brudte løfter fra de rige lande. Derfor vil ulandene først vil se en konkret plan for, hvor pengene skal komme fra, før de binder sig til konkrete klimamål, uddyber Mads Flarup Christensen.
Greenpeace roser dog den danske regering for at tage til klimatopmødet med ambitiøse klimamål og en konkret plan for, hvordan Danmark kan nedsætte sit CO2-udslip.
Men miljøorganisationen så gerne, at regeringen arbejdede aktivt for at få indført en skat på finansielle transaktioner.
En minimal skat kunne sikre milliarder til klimafonden, så ulandene kan få råd til teknologi og andre investeringer i klimaforbedringer.
– Det er vigtigt, at Denmark sender et klart signal om, at vi er på ulandenes side, og sætter penge af til fonden så ulandene kan komme i gang med at løse de klimaproblemer, som de rige lande har skabt, tilføjer Rolf Hernø.
Støttepartiet Enhedslisten er heller ikke imponeret over regeringens rolle i klimaforhandlingerne.
– Danmark spiller ikke nogen selvstændig rolle i forhandlingerne. Den danske regering forhandler indenfor rammerne af EU. Derfor er det begrænset, hvor offensiv regeringen kan være i sine klimakrav. Eksempelvis vil regeringens skære 40 procent af CO2-udslippet i 2020. Mens EU’s mål kun er 20 procent i 2020. Det sætter jo klare begrænsninger for, hvor ambitiøs en klimaaftale, man ønsker, fortæller klimaordfører, Per Clausen til Arbejderen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
