Frivillige og tidligere ansatte fra Mandecentret i Aalborg melder om dyb bekymring for byens kriseramte mænd og deres børn her op til jul.
Mandekrisecentrene er afhængige af satspuljebevillinger fra år til år, og på grund af manglende bevillinger i år har centret i Aalborg mistet sin daglige leder. De frivillige har valgt at arbejde videre indtil der kommer en økonomisk afklaring.
– Særligt op til højtider er der et stort behov for mandecentrene, og uden satspuljemidler kan mandecentrene ikke fortsætte. Netop juletiden er særlig konfliktfyldt i brudte parforhold, og som frivillige vil vi gøre vores bedste for at fortsætte arbejdet, fortæller en af de frivillige, René Vinding Christensen.
Modsat mandekrisecentrene er kvindekrisecentrene i år kommet på serviceloven.
– Det er meget positivt at kvindekrisecentrene får den hårdt tiltrængte håndsrækning, men vi sidder alligevel tilbage og undrer os over fraværet af bevillinger til mandecentrene, , siger Jesper Rousing, der indtil 1. december var daglig leder på Mandecentret i Aalborg.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278