Det går hårdt ud over børnene, når familier skal hutle sig igennem på nedsatte sociale ydelser. Og fattigdommen vil vare ved for mange, selv efter at ydelserne bliver hævet.
At gå til tandlægen og købe nødvendig medicin, give fødselsdagsgaver til ægtefælle og børn, have telefon og tv.
Langt de fleste danskere opfatter det som ting, der er helt nødvendige for at kunne leve i det danske samfund.
Men for mange på de nedsatte sociale ydelser eller almindelig kontanthjælp er der ikke råd til de ting.
60 procent af alle på starthjælp og 66 procent af alle på nedsat kontanthjælp lader være med at gå til tandlægen, fordi de ikke har råd. Det samme gælder for over 40 procent af den gruppe, som får almindelig kontanthjælp.
Over 40 procent af alle på starthjælp og knap 30 procent af de almindelige kontanthjælpsmodtagere har ikke råd til at købe fødselsdagsgaver.
Familierne på de laveste sociale ydelser lider en række afsavn i hverdagen. Det viser undersøgelser, som Finn Kenneth Hansen fra Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA, har lavet. (Se søjlediagram.)
– Og det er vigtige ting, vi taler om her. Vi har først spurgt befolkningen, om de her ting er nødvendige for, at kunne være med i det danske samfund. Det mener op mod 90 procent, at de er. Derefter har vi spurgt de forskellige grupper, som de har råd til de her ting, forklarer Finn Kenneth Hansen deltagerne på konferencen om kontanthjælp.
På baggrund af grundige undersøgelser dokumenterer han, at familier på kontanthjælp eller de endnu lavere sociale ydelser lider en lang række afsavn i hverdagen.
For eksempel var det i 2009 over halvdelen af alle familier på starthjælp som ikke fik frugt eller grøntsager regelmæssigt. Det samme gjaldt for 44 procent af familierne på nedsat kontanthjælp og 28 procent af familierne på kontanthjælp.
At få nyt tøj og sko er en endnu større luksus. Det måtte 69 procent af alle på starthjælp og næsten halvdelen af alle på almindelig kontanthjælp droppe.
Det rammer Børnene
De laveste sociale ydelser har alvorlige konsekvenser for børnene. I den sidste ende kan det forringe deres livschancer, fortæller adjunkt Maja Müller fra University College Lillebælt.
– Børnene mærker, at der ikke er penge til udflugter eller fritidsaktiviteter, at køleskabet er tomt, og at der ikke er penge til jul, ferieaktiviteter eller forlystelser af nogen art, fortæller Maja Müller.
Hun har lavet interview med 20 børnefamilier, hvoraf 16 var på de nedsatte sociale ydelser og fire på almindelig kontanthjælp.
28 procent af starthjælpsmodtagerne har ladet være med at fejre deres børns fødselsdag af økonomiske årsager og 20 procent af børnene har droppet at tage med på skoleudflugt, på grund af pengemangel. For de her børn kan det let føre til social isolation og manglende integration af børn med anden etnisk baggrund, påpeger Maja Müller.
– Forældrene prøver at skåne børnene. De er bange for at deres børn bliver ekskluderet. Men de har meget få ressourcer, og bliver enormt stressede af situationen. Især her op til jul er det slemt, siger hun og tilføjer:
– Særligt de ældre børn bliver involveret i familiens økonomiske situation. De vil gerne hjælpe ved at tage ekstra arbejde, droppe ud af uddannelsen og så videre. Der er risiko for at de her børn kommer til at tage ansvar for familiens situation og det kan påvirke deres livschancer i negativ retning.
Maja Müller oplevede, at mange af de familier, hun besøgte, ikke mindst dem med anden etnisk baggrund end dansk ikke vidste hvor de kunne søge om ekstra hjælp for eksempel til julen.
Ingen julehjælp
Under 20 procent af familierne på de laveste sociale ydelser modtager julehjælp eller nogen anden form for hjælp fra velgørende institutioner. Maja Müller endte med selv at lave en liste over hjælpemuligheder til »sine« familier.
Marie-Louise Schultz-Nielsen, seniorforsker i Rockwool Fondens Forskningsenhed, konstaterer, at mennesker på starthjælp er relativt fattige efter alle almindelige definitioner.
– Et par på starthjælp med et barn har et månedligt rådighedsbeløb på godt 8500 kroner til dagligvarer, varige forbrugsgoder, fritid og transport. Det er halvdelen af et dansk standardbudget for, hvad der er nødvendigt for at sikre rimelige levevilkår, siger Marie-Louise Schultz-Nielsen.
Hun understreger, at der er stor forskel på at klare sig i en kortere periode for en meget lille indtægt og så skulle gøre det i lang tid.
– Og tendensen er, at folk hænger længere i fattigdom, det er blevet et mere vedvarende problem, siger seniorforskeren.
Maja Müller understreger i øvrigt, at mange af dem, som i årevis har levet på nedsatte sociale ydelser, slæber fattigdommen med sig, selvom de kommer op på en højere ydelse, når regeringen afskaffer de fleste af de nedsatte kontanthjælpssatser. Mange har nemlig oparbejdet en stor gæld for at få hverdagen til at hænge sammen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
