Enhedslisten vurderer at tidligere forsvarsminister Søren Gade risikerer en rigsretssag om dansk medansvar for tortur af irakiske fanger.

Danske soldater risikerer at blive retsforfulgt, hvis de har udleveret irakiske fanger til irakisk politi, velvidende at de risikerede at blive tortureret, mener RCT. Her danske soldater i Irak i 2003.

HOK

Vidste tidligere forsvarsminister Søren Gade, at irakiske fanger risikerede tortur, når danske soldater udleverede dem til irakisk politi? Og vildledte regeringen Folketinget om den risiko?

Det er kernen i den debat om Danmarks medansvar for tortur i Irak, som raser lige nu.

Islutningen af december 2011 kom det frem, at Forsvarsministeriet i juli 2004 modtog en rapport, som dokumenterede omfattende tortur af fanger i det irakiske Al-Makil fængsel i Basra (hvor de danske styrker var indsat, red). Rapporten er udarbejdet af den danske militærjurist, Kurt Borgkvist, der besøgte fængslet i 2004.

I sin rapport henviser Kurt Borgkvist til irakiske fanger, der fortæller at de er »blevet slået med kabellignende genstand«, »fået flere kindtænder knust«, »brændt med cigaretter på fødderne« og »fået elekriske stød«.

Men da Enhedslisten via Folketingets forsvarsudvalg i 2004 bad om at få udleveret rapporten, var alle oplysninger om mishandling streget over. Overstregningen skete for ikke at skade Danmarks samarbejde med USA, Storbritannienog Irak, forklarede Gade.

To år senere fastholdt Søren Gade overfor Folketinget at der kun har været tale om »hårdhændet behandling« af fangerne, som hver gang er blevet påtalt af de danske soldater.

Først da den nye socialdemokratiske forsvarsminister, Nick Hækkerup, kom til, blev de sorte streger fjernet fra rapporten, så offentligheden kunne læse om torturen.

Brud på FN-ret

Den tidligere regering havde god grund til at forsøge at skjule tortur-oplysningerne: Det er et brud på FN’s Torturkonvention, at danske soldater har udleveret irakiske fanger til tortur i irakiske fængsler.

Og danske soldater og resten af det militære system risikerer retsforfølgelse og straf, vurderer Rehabiliterings- og Forskningscentre for Torturofre (RCT):

– Danske soldater og de ansvarlige længere oppe i det militære system risikerer at blive dømt for disse konventionsstridige handlinger, , siger Karin Verland, direktør i RCT, til Arbejderen.

Ifølge FN’s Torturkonvention (som Danmark har ratificeret, red.) er det forbudt at udlevere at udlevere fanger til en anden stat, hvis der er den mindste mistanke om at fangen risikerer at blive udsat tortur, fastslår Amnesty International.

– Når man ved, hvor udbredt tortur er i de irakiske fængsler, må man også tage ansvar for, at de mennesker, man er med til at anholde med stor sandsynlighed vil blive udsat for tortur. Alt andet er at løbe fra forpligtelserne i FN’s konvention om tortur, siger Amnestys generalsekretær Lars Normann Jørgensen.

Risikerer rigsret

Enhedslistens Frank Aaen mener ligefrem, at Søren Gade risikerer at blive stillet for en rigsret.

– Jeg er ikke i tvivl om, at Søren Gade har vidst, hvad der lå under de sorte streger. Det er dybt alvorligt, hvis ministeren har set igennem fingre med danske soldaters praksis med at udlevere fanger til irakisk politi – velvidende at de blev udsat for tortur, siger han til Arbejderen.

I kølvandet på debatten har nuværende forsvarsminister Nick Hækkerup (S) åbnet for, at den Irak-kommission, som skal undersøge baggrunden for krigen, også skal undersøge spørgsmålet om udlevering af fanger til tortur.

Karin Verland vil ikke gisne om en mulig rigsretssag mod Søren Gade før kommissionens arbejde er færdigt.

– Men noget tyder på, at der har været tale om vildledende eller mangelfulde oplysninger, påpeger hun.

Danske soldater risikerer at blive retsforfulgt, hvis de har udleveret irakiske fanger til irakisk politi, velvidende at de risikerede at blive tortureret, mener RCT. Her danske soldater i Irak i 2003.

IFoto:HOK

Overblik: Tortur-sagen i Irak

15. maj 2003 beslutter et snævert flertal i Folketinget at sende 370 danske soldater i krig mod Irak.

I maj 2004 spørger SF’s daværende forsvarsordfører, Villy Søvndal, under en debat i Folketingssalen om fanger i Irak, om Anders Fogh Rasmussen vil garantere, at regeringen vil »videregive oplysninger om tortur, hvis regeringen bliver bekendt med, at det forekommer«. Fogh lover Søvndal, at regeringen ikke vil tøve med at videregive sådanne oplysninger.

I juni 2004 besøger en dansk delegation med militærjurist Kurt Borgkvist i spidsen Al-Makil fængslet i Basra, Irak. Her fortæller fangerne om mishandling og tortur i fængslet.

I juli 2004 modtager Forsvarsministeriet via Forsvarskommandoen rapporten fra Kurt Borgkvist, der dokumenterer omfattende fangemishandling i Al-Makil fængslet i Basra.

I august 2004 beder Enhedslistens medlem af forsvarsudvalget, Søren Søndergaard, om at få udleveret rapporten. I september sender Søren Gade rapporten videre til Folketingets forsvarsudvalg, men samtlige oplysninger om fangemishandling er overstreget.

IMaj 2006 fastholder Søren Gade overfor Folketinget at der kun har været tale om »hårdhændet behandling« af irakiske fanger, som hver gang er blevet påtalt af de danske soldater. Det sker efter et spørgsmål fra Enhedslistens daværende forsvarsordfører, Frank Aaen.

Marts 2007 beslutter et bredt politisk flertal at trække de danske soldater tilbage fra Irak.

Om Danmark kan stilles til ansvar for at have udleveret fanger til tortur er også kernespørgsmålet i den række af retssager, der er under opsejling nu.

Sagerne tager udgangspunkt i en operation i 2004, hvor danske soldater tog 36 fanger og udleverede dem til irakisk politi. Her blev de angiveligt udsat for tortur.

I September 2011 stævnede en af de 36 irakiske fanger den danske stat for medvirken til fangemishandling i Irak.

29. december stævnede yderligere fem irakere, der blev anholdt af danske soldater og udleveret til irakisk politi efter »OperationGreen Desert«, den danske stat for medvirken til tortur.