Kommuner og regioner klager over, at kravene til EU-udbud af opgaver betyder spild af tid, dårligere kontrakter og øgede omkostninger. Nu skal direktivet revideres.
500 timer i snit for en kommune. Og hele 1000 timer i regionerne. Så meget tid bruger de kommunale og regionale myndigheder på at lave et enkelt EU-udbud.
Dem er der mange af, for alle udbudte opgaver til en værdi over 1,5 millioner kroner skal sendes i udbud i hele EU – efter særlige stramme regler.
– Det koster os væsentligt mere i både tid og penge end et almindeligt udbud. Og når beløbet er så lavt sat, er det alligevel uhyre sjældent, at der melder sig udenlandske firmaer med tilbud på opgaverne, siger Rikke Haahr, chefkonsulent i KL’s Kontor for Økonomisk Analyse og Erhverv.
Derfor vil kommunernes Landsforening, KL, og Danske Regioner have hævet beløbsgrænsen til mindst det femdobbelte.
Nu har EU-kommissionen netop offentliggjort et forslag til nyt udbudsdirektiv. Men direktivforslaget, som Rikke Haahr nu er ved at gennemgå sammen med sine kollegaer, lever ikke op til kommunernes og regionernes ønsker. For eksempel er EU-kommissionens forslag til beløbsgrænse stadig på 1,5 millioner kroner.
– Vi fastholder dog vores krav om at få hævet grænsebeløbet, understreger Rikke Haahr overfor Arbejderen.
– Jeg har også fået at vide, at mange flere af de opgaver, vi sender i udbud, nu bliver fuldt omfattet af direktivet, tilføjer KL’s chefkonsulent.
I det nuværende direktiv er opgaverne oplistet i to bilag, 2A og 2B, hvor opgaverne i det sidste bilag kun skal opfylde krav om, at udbuddet skal være på lige vilkår og foregå på en gennemsigtig måde.
I EU-kommissionens forslag til nyt direktiv er »B-listen« gjort væsentligt kortere og omfatter hovedsagelig kun udbud af social- og sundhedsydelser til en værdi over 3,75 millioner kroner.
Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn har givet udtryk for, at regeringen støtter kommunernes og regionernes krav, forklarer Rikke Haahr, som også håber, at det vil lykkes at forhandle et nyt udbudsdirektiv på plads, som giver mulighed for at forhandle nogle bedre kontrakter hjem.
– De nuværende EU-regler er sådan, at vi kun må gå i meget lidt dialog med tilbudsgiverne om deres tilbud. Det gør det svært at få forhandlet de helt rigtige tilbud hjem, siger Rikke Haahr.
– Det er meget lettere med opgaver, vi ikke behøver at sende i EU-udbud, hvor vi kan bruge tilbudsgivernes ekspertise til at forhandle de helt rigtige, fremtidssikrede løsninger hjem, lyder det fra chefkonsulenten.
KL og Danske Regioner vil aflevere deres høringssvar om direktivforslaget i næste uge. Derefter er det op til Ole Sohn at forsøge at forhandle et kvalificeret flertal bag de danske krav igennem i EU’s ministerråd.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278