Fagforeninger og netaktivister kalder til kamp mod kontroversiel EU-aftale, som vil begrænse friheden på internettet. Ø rejser sagen i Folketinget.
Modstanden breder sig imod den såkaldte ACTA-aftale, som Danmark underskrev i torsdags uden forudgående demokratisk debat.
Lørdag den 25. februar har et bredt initiativ af netaktivister indkaldt til demonstration i København. Den bakkes op af It-fagforeningen Prosa.
– Det er jo vores medlemmers arbejde bliver truet, fordi brugen af internettet bliver truet, siger Hanne Lykke Jespersen, næstformand i Prosa, til Arbejderen.
LÆS ARTIKEL: "Ny traktat begrænser netfrihed"
ACTA er en international aftale mellem EU, USAog en række andre lande, som giver firmaer vide muligheder for at straffe og overvåge borgere, som de mener krænker deres ophavsretslige rettigheder.
– Det kan ikke undgå at blive misbrugt. Det svarer til, at private firmaer overtager politiets opgaver, og kan arrestere og iværksætte overvågning af borgerne, hvis de tror, de har stjålet noget i deres butik. Det er ikke det, vi forstår ved en retsstat, advarer Hanne Lykke Jespersen.
Hun frygter, at internetudbyderne vil censurere og afvise brugere, fordi aftalen gør dem ansvarlige for eventuelle brud på ophavsretten.
– Så er det jo ikke længere domstolene, men private udbydere, der afgør, hvem der kan komme have en hjemmeside eller en blog og hvem, der ikke kan. Deter en bombe under det åbne internet, hvor vi alle kan ytre os frit. Der bliver jo reelt indført censur, siger Prosas næstformand.
På torsdag klokken 19.30 er der indkaldt til mobiliseringsmøde for demonstrationen. Det foregår hos Prosa i København, Vester Farimagsgade 37 A.
I løbet af ugen har over 7000 danskere tilmeldt sig demonstrationen via Facebook.
Kan stadig nå det
EU-parlamentet skal tage endelig stilling til ACTA-aftalen til juni. Der er altså stadig tid til at overbevise parlamentarikerne om at de skal stemme imod.
En gruppe unge netaktivister fra den uafhængige internetpolitiske tænketank, Bitbureauet.dk, har netop offentliggjort en liste over, hvordan de 13 danske medlemmer i EU-parlamentet vil stemme, nårEU skal tage stilling til ACTA til juni.
Den viser, at kun fire danske parlamentarikere – fra Venstre og de Konservative – vil stemme for.
Bitbureauet opfordrer alle til at skrive parlamentarikerne og fortælle om, hvorfor de er bekymrede for konsekvenserne af ACTA.
– Hidtil er ACTA-forhandlingerne blevet ført bag lyset. Vi skal have den lukkede proces ud i lyset. Vi kan stadig nå at stoppe ACTA, hvis vi får overbevist parlamentarikerne om, at de skal stemme imod aftalen, siger Troels Møller fra Bitbureauet til Arbejderen.
Op i Folketinget
I EU er ACTA blevet forhandlet som en handelsaftale.
Derfor behøver den ikke at komme til afstemning i de nationale parlamenter, og Folketinget har altså ikke haft mulighed for at tage stilling til aftalen.
Men nu kalder Enhedslisten handelsminister Pia Olsen-Dyhr (SF) tilACTA-samråd i Europaudvalget.
EU-ordfører Nikolaj Villumsen kritiserer den lukkede forhandlingsproces om traktaten. Han frygter, at lovgivningen vil føre til både begrænsninger i ytringsfriheden og overtrædelser af borgernes ret til privatliv.
– Derfor kræver vi en garanti for, at danske internetbrugere kan være sikre på, at deres navn og adresse ikke kan udleveres til private virksomheder uden en dommerkendelse, siger Villumsen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
