EU’s justitsministre var i forrige uge samlet i København for at diskutere en fælles EU-strafferet. Morten Bødskov er positiv overfor mere fælles retspolitik.
Den danske undtagelse fra EU’s overstatslige politi- og retssamarbejde skal væk så vi kan deltage i EU’s eskalerende harmonisering af retspolitikken.
Det understregede justitsminister Morten Bødskov (S), da han mødtes med sine kolleger fra resten af unionen på et uformelt justitsministermøde i Bella Centret i sidste måned.
– Hver dag står det mere og mere klart, at EU-samarbejdet udvikler sig når det gælder om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Og her bør Danmark være med, sagde ministeren under mødet til Arbejderen.
Justitsministrene var blandt andet samlet for at diskutere et nyt EU-direktiv om fælles strafferet. Det er første gang at EU direkte vil bestemme, hvad der skal være kriminelt i medlemslandene – og måske også, hvad straframmen skal være.
I dagens udgave af Arbejderen advarer juraprofessor Thomas Elholm om konsekvenserne af en fælles EU-strafferet.
LÆS ARTIKEL: "På vej mod grænseløs retspolitik"
– Det er meget åbent, hvad det er for nogle områder, hvor EU har mulighed for at indføre fælles strafferet. Jeg kan ikke komme på et område, hvor man på forhånd kan udelukke, at EU fremover vil kunne indføre fælles strafferetlige regler, siger han.
I dag sikrer retsundtagelsen, at Danmark står udenfor EU’s overstatslige retspolitik.
Men efter mødet med de andre EU-landes justitsministre, rasede Morten Bødskov over det forbehold, som et flertal af danskerne vedtog ved en folkeafstemning i 1993.
– Retsforbeholdet gavner ikke Danmark, men er reelt en håndsrækning til de kriminelle, mener han.
Ministeren mener, at tiden er løbet fra den danske undtagelse.
– De kriminelle grupper arbejder i stigende grad på tværs af landegrænserne, så politisamarbejde på tværs af grænserne er afgørende. Men på grund af forbeholdet kan vi ikke i tilstrækkelig grad være med til at sikre et effektivt samarbejde med andre europæiske lande. Derfor har regeringen meldt helt klart ud, at vi ønsker et opgør med forbeholdet, siger han.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278