Den tidligere chef for hæren beordrede et svar til Folketinget fra hæren ændret, så antallet af fanger, som danske soldater tog i Irak blev mere end halveret.
Danmarks højst placerede officer, daværende chef for Hærens Operative Kommando (HOK) Poul Kierskou,beordrede officerer i forsvaret til at give fejlagtige oplysninger til Folketinget om antallet af fanger, som danske soldater havde taget under Irak-krigen.
Der afsløres i et hidtil hemmeligholdt notat fra 2007, skriver Politiken.
Iapril 2007 svarede hæren til Folketinget, at man havde taget 198 fanger i Irak. Men danske soldater havde taget langt flere fanger – mindst 500 – og det vidste HOK-chef Poul Kierskou godt, afslører notatet.
HOKhavde udarbejdet et sandfærdigt udkast til et svar til Folketinget i 2007, hvor de 500 fanger var nævnt. Men Poul Kierskou krævede udkastet ændret, så Folketinget kun blev oplyst om de 198 fanger.
HOK-chefens beslutning om at misinformere Folketinget vakte så stor frustration, at en unavngiven ansat skrev et to-siders langt notat om forløbet.
Notatet blev først fundet i HOK’s hovedkvarter i Karup i maj 2011, da en særlig task force i Forsvarsministeriet gik i gang med at kortlægge, hvor mange fanger danskerne tog.
Forsvarsministeriet har indledt en disciplinærsag mod HOK-chefen. Der er også indledt en disciplinærsag mod den daværende chef for internationale operationer i Hærens Operative Kommando (HOK), oberstløjtnant, Hans Henrik Møller.
Militærets anklagemyndighed, Auditørkorpset, har undersøgt i november 2011 sagen og nåede frem til at den er alvorlig – men forældet som en straffesag. Men den er ikke forældet som disciplinærsag.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278