Kommunerne vil spare 400 millioner kroner på handicapområdet i år. Det vil få store konsekvenser, advarer handicap-formand.

Det kræver tid og menneskeligt overskud at have et handicappet barn i hjemmet. For mange familier er det afgørende, at barnet kan passes i en aflastningsfamilie en del af tiden. Men netop den støtte skærer mange kommuner ned på.

Jette Jacobsen

Tidligere har en familie med et stærkt handicappet barn kunne få barnet i aflastning 130 timer om måneden. Men fremover kan det kun lade sig gøre i 60 timer om måneden. Det betyder helt konkret, at far og mor ikke kan komme en tur i biografen med lillebror, som er rask, eller se nogle venner til en god middag.

Det er den slags eksempler, vi vil se mange flere af, når kommunerne næste år sparer 400 millioner kroner på handicapområdet, advarer Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer.

Nye budgettal fra Kommunernes Landsforening (KL) viser, at der er lagt op til nedskæringer i den størrelsesorden.

– Det vil få alvorlige konsekvenser for mange handicappede, som allerede har oplevet voldsomme nedskæringer de seneste år, siger Stig Langvad til Arbejderen.

– Aflastning i forhold til familier med handicappede børn er et af de steder, hvor kommunerne sparer. Den manglende støtte gør det sværere for familierne at holde sammen. Hvis familien ikke kan holde sammen, vil barnet ofte ende på institution, som er langt dyrere, tilføjer han.

Formanden for KL’s social- og sundhedsudvalg Anny Winther (V) betegner nedskæringerne på handicapområdet som »relativt små«. Overfor Altinget henviser hun til, at udgifterne til handicappede fortsat er over niveauet fra 2007, hvor kommunerne overtog ansvaret for handicappede fra amterne.

Stig Langvad afviser, at de stigende udgifter på området er gået til en bedre service til den enkelte handicappede. Øget bureaukrati i forbindelse med kommunalreformen har slugt en del af de ekstra penge, mener han.

Handicaporganisationerne hører om mange eksempler på nedskæringer fra medlemmerne: Det er blevet sværere at få støtte til køb af bil, mange får afvisning på en revalidering, det er blevet sværere at få hjælpemidler, og der bliver sparet på timerne til handicaphjælpere.

– Og nu får tommelskruerne endnu en omgang. Jeg har ikke tiltro til at besparelserne kommer til at ske gennem effektiviseringer eller smartere løsninger. Der vil blive reduceret i hjælpen til den enkelte, sådan som vi også har set det gennem de seneste år, siger Stig Langvad.

Han mener ellers, at der godt kan spares gennem afbureaukratiseringer og peger konkret på Odense Kommune, som har besluttet at droppe den omstændige sagsbehandling i forhold til hjælpemidler, som koster mindre end udgiften til sagsbehandlingen. I stedet får borgere bare hjælpemidlet udleveret.