FTF og Læger Uden Grænser advarer mod at lade Danmarks politiske dagsordner afgøre hvem der skal have ulandshjælp.

Farvel til langsigtet fattigdomsfokus og goddag til en politisering af den humanitære bistand.

Det kan blive konsekvensen af regeringens forslag til nye retningslinje for dansk udviklingsarbejde, advarer  hovedorganisationen FTF og Læger Uden Grænser.

Begge organisationer har netop afleveret hver deres høringssvar til udviklingsminister, Christian Friis Bachs forslag til en ny »grundlov« for Danmarks internationale udviklingsarbejde.

Udviklingsministeren lægger op til, at dansk ulandsbistand fremover skal fremme Danmarks interesser og være en central og integreret del af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Men dermed er der stor risiko for, at den humanitære bistand ikke uddeles til dem, der har mest brug for hjælp, men i stedet efter en sikkerhedspolitisk dagsordenen, advarer Læger Uden Grænser.

Også hovedorganisationen FTF advarer mod den nye bistandspolitik:

– Meget arbejde og viden vil gå tabt, hvis regeringen holder fast i de her ændringer, siger formand Bente Sorgenfrey.

Ministeren lægger også op til et opgør med hvordan og hvem der vælger de konkrete bistandsprojekter. Hidtil er ulandsbistanden blevet debatteret i Danidas’ styrelse – hvor blandt andet fagbevægelsen er repræsenteret.

Fremover skal styrelsen erstattes af et forum, uden mulighed for at indstille projekter. Det bliver i stedet op til fire eksperter at indstille projekter, hvis ministeren får gennemført sin nye bistandslov.

Men det er en meget uheldig indretning, mener Bente Sorgenfrey.

– Fagbevægelsen og andre har længe engageret sig i arbejdet, opbygget en stor viden og været med til at vælge, hvad Danmark skal støtte. De nye regler vil give os færre muligheder for at videreformidle den viden og dermed også mindre lyst til den store arbejdsindsats, advarer hun.