Sindslidende unge, som fremover ikke vil kunne få førtidspension, kommer til at leve i årevis på kontanthjælp.
En årrække på kontanthjælp med 7000 kroner mindre om måneden end ved en førtidspension.
Det er den pris tusindvis af unge med sindslidelser kommer til at betale, hvis regeringen får gennemført sig forslag til reform af førtidspensionen, konstaterer Knud Kristensen, formand for Landsforeningen SIND.
I 2010 fik 4700 unge under 40 år tilkendt førtidspension – over 70 procent af dem på grund af psykiske lidelser. Det er det antal regeringen ønsker at bringe ned.
I stedet for at få pension skal mange unge med psykiske lidelser i stedet igennem fem-årige ressourceforløb, hvor målet er at gøre den enkelte i stand til at fungere på arbejdsmarkedet.
Det er godt, hvis det kan lykkes, mener Landsforeningen SIND, men foreningens formand beklager, at det er de syge unge, som skal betale for regeringens plan.
– Man ville jo ikke finde på at sige, at nu skal der sikres bedre behandling af kræftpatienter, og det skal de så selv betale for, siger Knud Kristensen til Arbejderen.
I dag får en enlig førtidspensionist 17.075 kroner om måneden før skat. Men de unge på ressourceforløbene vil typisk få, hvad der svarer til en kontanthjælp, nemlig 10.300 om måneden.
Ved fremlæggelsen af reformen i tirsdags afviste beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, at det er et problem, at ydelsen bliver så lav. Oprindelig er kontanthjælpen ellers tænkt som en midlertidig ydelse. Men her lægger man op til, at syge og sårbare unge skal klare sig for en sådan ydelse i op til fem år. Og i nogle tilfælde endnu længere tid, fordi den enkelte kan komme i flere ressourceforløb af op til fem års varighed.
– Vi er forpligtigede til at sikre en benhård prioritering af skattekronerne. I den situation vil vi hellere prioritere den aktive indsats end at hæve ydelserne. Men vi går ikke under kontanthjælpsniveauet. Med det synes jeg, at vi sikrer den sociale balance, forklarede Mette Frederiksen.
Arbejderen vil i løbet af de kommende dage skrive om reformens konsekvenser for fleksjob
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278