18 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Milliarder til banker og gylle

Milliarder til banker og gylle

Mandag, 05. marts, 2012, 21:47:43

Ny bankpakke – nummer fem – sikrer at en af landets største erhvervsbanker får lov til at tørre fejlslagen boligspekulation af på skatteyderne.

Aftalen fremstilles som en vækstpakke for landbruget. Men reelt er den endnu en bankpakke, der skal redde de store banker, der har tabt milliarder på spekulation i ejendomme. Frank Aaen, finansordfører for Enhedslisten

Der skal pumpes endnu flere skatteyder-milliarder til banker, landbrug og erhvervsliv.

Det mener erhvervsminister, Ole Sohn. Fredag vedtog han bankpakke fem sammen med samtlige Folketingets partier minus Enhedslisten.

– Med initiativerne i pakken styrker vi især små og mellemstore virksomheders adgang til vækstkapital og eksportfinansiering, siger Ole Sohn.

Det er Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, ikke helt enig i:

– Aftalen fremstilles som en vækstpakke for landbruget. Men reelt er den endnu en bankpakke, der skal redde de store banker, der har tabt milliarder på spekulation i ejendomme.

Det statslige selskab, Finansiel Stabilitet, overtager dårlige ejendomslån for 16 milliarder kroner fra FIH Erhvervsbank, så banken – der i 2009 og 2010 lånte i alt 42 milliarder kroner af staten – igen kan låne penge ud til erhvervslivet.Andre banker i samme situation kan gøre det samme som FIH Erhvervsbank, fremgår det af bilagene til aftalen.

– Nu kommer staten til at hænge på bankernes fejlslagne spekulationsprojekter. Hvis projekterne giver overskud, skal bankerne have del i overskuddet.Staten og skatteyderne får risikoen – mens bankerne scorer en væsentlig del af profitten, forklarer Frank Aaen overfor Arbejderen.

Et omdrejningspunkt i den nye aftale er at oprette et Lanbrugsfinansieringsinstitut, der skal låne i alt tre milliarder kroner ud til, at landmænd kan udvide deres anlæg.

Det er ikke den rigtige vej at gå, mener Enhedslisten:

– Der skal stilles krav til landbruget, istedet for bare at pumpe penge ud til en tåbelig produktionsmåde: Store dele af dansk landbrug drives økonomisk og økologisk helt uansvarligt. Soja bliver sejlet ind fra Argentina for at fodre danske svin, som herefter slagtes og sendes til Japan, siger Frank Aaen.

– Vi skal have gjort op med de store gyllebrug, der netop er en del af forklaringen på landbrugets krise, uddyber Aaen.

Herudover afsætter den nye bankpakke 35 milliarder kroner i eksportstøtte til landbrug og virksomheder

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. mar. 2012 - 21:47   03. sep. 2012 - 12:37

Indland