En kvinde blev i går idømt en bøde på 4000 kroner for at have spyttet efter Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, efter en Dolly Parton-koncert i København sidste år.
Dommen, på 20 dagbøder á 200 kroner, faldt i Retten på Frederiksberg, efter at både Pia Kjærsgaard og den tiltalte kvinde havde vidnet.
Kvinden har nægtet sig skyldig.
– Det har været et voldsomt halvt år. Jeg er slet ikke typen, som provokerer. Jeg passer bare mit job og er enlig mor til to«, sagde hun i retten ifølge politiken.dk.
Ifølge DR er spytklatten blevet dna-testet af politiet.
Der er fundet dna fra flere forskellige personer, men ikke noget der umiddelbart peger i den tiltaltes retning.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278