I alt 177 folkeskoler bliver enten lukket eller lagt sammen med en naboskole til sommer. En sparemannøvre, siger professor.

Når landets folkeskoler åbner efter sommerferien, vil hvem femte af dem mangle.

41 skoler bliver i år lukket mens 136 skoler bliver slået sammen eller får fælles ledelse med naboskoler, viser en opgørelse fra fagbladet Folkeskolen.

Det er langt fra første år, der bliver færre skoler. Siden kommunalreformen trådte i kraft i 2007 er et samlet tal på 17000 folkeskoler blevet reduceret til 1388. Alene sidste år forsvandt 76 skoler ved sammenlægning eller lukning.

Det betyder eksempelvis, at der nu kun er én folkeskole tilbage på Langeland.

Sammenlægningerne sker ikke på grund af pædagogisk nytænkning, men for at spare penge i kommunerne, vurderer professor Niels Egelund fra DPU på Aarhus Universitet.

– Der har ikke været en forudgående debat, om sammenlægninger er en pædagogisk god ide. Der er heller ikke foretaget forsøg, og ingen af os forskere har talt for skoler på flere matrikler. Sammenlægningerne er alene skabt af kreative skolechefer, og så prøver man efterfølgende at gøre en dyd ud af, at det styrker undervisningen, siger han til Folkeskolen.

Folkeskolens opgørelse viser netop, at det især er de hårdt pressede yderkommuner, der topper på listen over skolelukninger.

Det gælder blandt andet Haderslev, hvor halvdelen af skolerne er forsvundet, og Lolland og Tønder, som har lukket to tredjedele af deres skoler.

16 friskoler er anmeldt til at åbne til sommer som direkte konsekvens af, at den lokale folkeskole bliver nedlagt.