I alt sender danske banker en rentesregning til deres kunder på over otte milliarder kroner – langt mere end omkostningerne er steget, påpeger seniorforsker.

Det er afgørende, at banksektoren tjener mere, så vi kan understøtte væksten i samfundet, siger direktør Tonny Thierry Andersen fra Danske Bank. Han begrunder renteforhøjelsen med en kombination af, at prissætningen skal modsvare risikoen på udlån, stigende fundingomkostninger og behovet for at øge bankens indtjening.

Ricky John Molloy

I dag sætter Danske Bank sine udlånsrenter op med op til et helt procentpoint.

– Det er afgørende, at banksektoren tjener mere, så vi kan understøtte væksten i samfundet, siger bankdirektør Tonny Thierry Andersen, Danske Bank, til Arbejderen.

– Derfor har vi i Danske Bank begrundet vores renteforhøjelser med en kombination af, at prissætningen skal modsvare risikoen på vores udlån, stigende fundingomkostninger og behovet for at øge bankens indtjening, forklarer Danske Banks direktør.

Det er fjerde gang indenfor et år og anden gang indenfor blot to måneder, at banken hæver rentesatserne på udlån. Sidste gang var i februar, hvor renterne steg med et halvt procentpoint.

Danske Bank er ikke alene om at hæve renten. I alt kan danske bankers kunder –  privatpersoner og erhvervsliv – se frem til en ekstraregning på over otte milliarder kroner i år, viser en beregning, som Økonomisk Ugebrev har lavet.

Men bankernes ofte brugte begrundelse om »øgede omkostninger« har ikke bund i virkeligheden, forklarer Lars Krull, seniorforsker ved Aalborg Universitet.

– Der er ingen sammenhæng mellem rentestigningerne og bankernes omkostninger. Faktisk har udviklingen i bankernes finansieringsomkostninger være meget lave i 2011, siger Lars Krull til Arbejderen.

Hans seneste studie over bankernes finansieringsomkostninger viser, at landets toneangivende banker har haft en stigning i omkostningerne på højst 0,25 procent i 2011. Danske Bank landede på 0,23 procent.

De høje rentestigninger betyder altså milliarder af kroner i ekstra indtjening til bankerne – på kundernes bekostning.

– Men bankerne har også haft nogle rigtige dårlige år, og sådan som bankpakkerne er skruet sammen, med meget korte statsgarantier, er de simpelt hen tvunget til at polstre sig, siger Lars Krull.

Det er Lars Baadsgaard, ekspert i privatøkonomi på Forbrugerrådets blad, Tænk Penge, sådan set ikke uenig i.

–  Bankerne skal bare ikke lade forbrugerne betale for, at de nu mangler penge som følge af deres tidligere fejlslagne investeringer i fast ejendom, siger Lars Baadsgaard til Arbejderen.

Han opfordrer bankkunderne til at se sig godt for, og ikke blot acceptere rentestigningerne, men forhandle med bankerne, når de skal indgå eller forny lån.

– Og så er disse rentestigninger jo også en bremse for væksten i samfundet, understreger Lars Baadsgaard.