Syge og handicappede skal arbejde i stedet for at få førtidspension. Men hvor er arbejdspladserne, spurgte Danske Handicaporganisationer på konference i tirsdags.
Regeringen vil have langt flere syge og handicappede ud på arbejdsmarkedet, så færre får tilkendt førtidspension.
Men hvor er alle de arbejdspladser til mennesker med nedsat erhvervsevne?
Det spørgsmål stiller Danske Handicaporganisationer. I tirsdags havde organisationen indkaldt til konference for at sætte fokus på den problemstilling.
En ny undersøgelse fra Oxford Research viser, at virksomhederne ikke står i kø for at ansætte flere fleksjobbere, især ikke hvis de kun er i stand til at yde få timers arbejdsindsats om ugen.
Af de 110 virksomheder, som er med i undersøgelsen, har 43 procent en eller flere fleksjobbere ansat. I alt 57 procent af virksomhederne har på et tidspunkt haft en fleksjobber.
– Antallet af virksomheder, der har mennesker ansat i fleksjob, forøges ikke i øjeblikket, men begrænses faktisk. Derfor står vi overfor en udfordring nu, hvor flere virksomheder skal tage fra, sagde Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, på konferencen.
Regeringen vil have mennesker med meget begrænset arbejdsevne ud på arbejdsmarkedet.Derfor lægger man i udspillet til reform af fleksjobordningen op til, at arbejdsgiveren fremover kun skal betale løn for den arbejdsindsats, fleksjobberen reelt yder. Lønnen suppleres så med et tilskud fra det offentlige.
Det skulle få virksomhederne til at ansatte mennesker, som kun kan arbejde et par timer om ugen, eller som har meget lav arbejdsintensitet, og måske er 30 timer om at lave 10 timers arbejde.
Nej fra virksomheder
Men undersøgelsen fra Oxford Research viser, at kun få virksomheder er åbne overfor at ansætte fleksjobbere i få timer om ugen. Omkring en tredjedel af virksomhederne siger, at det er nærmest umuligt for dem at ansætte en person på 10 timers arbejdstid, mens hele 74 procent afviser at ansætte en fleksjobber tre timer om ugen.
– De siger, at arbejdsopgaverne ikke kan tilrettelægges ud fra så kort en arbejdsuge. Men hvordan skal det så gå med regeringens ambition om at få flere med nedsat arbejdsevne ud på arbejdsmarkedet. Allerede i dag er der jo 17.000 arbejdsløse fleksjobbere, sagde Stig Langvad.
Regeringen lægger i sit forslag til reform ikke op til, at der skal stilles særlige krav til arbejdsgiverne i forhold til at løfte opgaven med at inkluderer mange flere handicappede og syge på arbejdsmarkedet.
Maria Ventegodt Liisberg fra Institut for Menneskerettigheder opfordrede i sit oplæg på konferencen til at se på de svenske erfaringer.
I Både Danmark og Sverige består omkring 10 procent af arbejdsstyrken af mennesker med handicap, som har nedsat arbejdsevne. Men mens kun 26 procent af denne gruppe er i arbejde i Danmark, er det lykkedes for Sverige at få hele 52 procent i arbejde. Maria Ventegodt Liisberg mener, at årsagen til forskellen skal findes i de to landes forskellige lovgivninger.
– I modsætning til Danmark har Sverige en stærk beskyttelse mod afskedigelser. Man kan ikke afskedige en ansat på grund af nedsat arbejdsevne. Folk skal have en anden opgave i virksomheden, så længe de kan udføre arbejde af værdi for virksomheden. Der er virkelig nogle strenge forpligtigelser til at få syge tilbage i arbejde, pointerede Maria Ventegodt Liisberg.
Nej fra LO og DA
At følge det svenske eksempel bliver pure afvist af LO og Dansk Arbejdsgiverforening, der have repræsentanter på konferencen.
– Man skal tænke sig godt om i forhold til hvor mange flere pligter, man lægger på virksomhederne, i forhold til at ansætte mennesker med nedsat arbejdsevne. Gør vi som Sverige, vil virksomhederne være tilbageholdende med at ansætte mennesker, som er i risiko for at få sygdomme, sagde Erik Simonsen, underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforbund.
Marie Louise Knuppert fra LO er enig.
– Sverigesmodellen passer ikke til det danske arbejdsmarked. Den handler mere om pligt end om at inkludere arbejdspladsen. Staten går ud og siger, du skal, du skal, og det er arbejdspladsen som skal. Den model tror jeg ikke passer ret godt til Danmark, det er bedre med samarbejde, erklærede hun.
Både LO og DA mener, at det er begrænset, hvor mange arbejdspladser der kan skabes til mennesker med nedsat arbejdsevne i en krisetid.
Det fik Stig Langvad til at konkludere, at det er noget galt med timingen af reformen.
– Der er ikke er en kinamands chance for at skaffe job til de her mennesker. Hele den her reform handler om at pakke en sparedagsorden ind, sagde han.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
