28 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

400 millioner til fattige kommuner

400 millioner til fattige kommuner

Fredag, 18. maj, 2012, 20:28:12

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten skal mindske uligheden mellem de rigeste og de fattigste kommuner.

Den udligningsaftale om omfordeling mellem rige og fattige kommuner, som Enhedslisten onsdag lavede med regeringen, falder på et tørt sted.

For kun en måned siden viste nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd en stor kløft mellem de rigeste og fattigste kommuner.

Over syv procent af de danskere, der bor i kommunerne  Gentofte, Hørsholm og Rudersdal tilhører den såkaldt »gyldne procent« - den rigeste procent af danskerne med en gennemsnitsindkomst før skat på 2,4 millioner kroner.

Omvendt tilhører de københavnske vestegnskommuner og en række udkantskommuner, de kommuner, hvor den gyldne procent udgør den mindste andel af befolkningen.

Den nye udligningsaftale omfordeler 400 millioner kroner årligt fra de rigeste til de fattigste kommuner.

– Vi synes vi har lavet en rigtig god aftale med regeringen. Vi har sikret, at de kommuner, som har mange velhavende borgere, og som samtidig ikke har så store sociale udfordringer, skal bidrage lidt mere. Så vi kan løfte kommuner som Tønder, Lolland, Bornholm og Brøndby. Samtidig har vi sikret en betydelig social pulje målrettet kommuner, som har flere borgere med psykiske lidelser, misbrugsproblemer og hjemløshed end andre kommuner, siger Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.

Socialpædagogerne kalder aftalen »et skridt i den rigtige retning«.

– Hvis vi skal gøre noget for de mest udsatte, de handicappede, de hjemløse, de udsatte børn, så skal der ske omfordeling kommunerne imellem, også økonomisk. Og det sikrer aftalen, siger Benny Andersen, formand for Socialpædagogernes Landsforbund.

Han understreger samtidig, at der stadig er behov for en reform af finansieringen på hele det sociale område.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. maj. 2012 - 20:28   03. sep. 2012 - 12:37

Indland