15 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Årsrapport revser tavshed om torturfly

Årsrapport revser tavshed om torturfly

Torsdag, 24. maj, 2012, 11:24:42

Amnesty kritiserer Danmark for ikke at lave en tilbundsgående undersøgelse af omfanget af CIA’s torturfly i dansk luftrum og landingsbaner.

Danmark kvalificerer sig igen i år til en plads i Amnesty Internationals årsrapporten, der bliver offentliggjort i dag:

Den amputerede undersøgelse af omfanget af CIA’s torturfly på dansk grund, udleveringen af mindst 500 fanger i Irak på trods af risiko for tortur, sagen om de statsløse palæstinensere og fængsling af sårbare asylansøgere i Ellebæk-fængslet.

Amnestys danske generalsekretær, Lars Normann Jørgensen, hæfter sig især ved kritikken af den manglende CIA-fly undersøgelse.

– Den CIA-undersøgelse, som regeringen har bedt DIIS om at lave, omhandler kun Grønland, og er derfor utilstrækkelig. Amnesty kræver fortsat en uafhængig og tilbundsgående undersøgelse i tråd med EU-parlamentets og Europarådets anbefalinger, siger Lars Normann Jørgensen.

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) – der skal stå for undersøgelsens – får kun lov til at se de dokumenter, som blev offentliggjort i den tidligere regerings undersøgelse af CIA-flyene. DIIS’ forskere får ikke lov til at afhøre vidner eller kræve nye dokumenter udleveret.

»Set ilyset af disse restriktioner, vil undersøgelsen ikke blive den uafhængige, upartiske og grundige og effektive som er påkrævet«, skriver Amnesty International i sit afsnit om Danmark.

Der er tale om op imod 1900 hemmelige fangeflyvninger foretaget af CIA siden 2001, som hverken USA eller Danmark indtil videre har ønsket at sætte særlig mange uddybende ord på.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. maj. 2012 - 11:24   03. sep. 2012 - 12:37

Indland