Regeringen vil sænke skatten med samlet set 14,2 milliarder kroner. To tredjedele af skattelettelsen gennemføres i 2013. Og resten gradvist frem til 2022:
*Højere beskæftigelsesfradrag
9,4 milliarder kroner anvendes til gradvis at forhøje beskæftigelsesfradraget. I dag er det maksimale beskæftigelsesfradrag på 5,6 procent (svarer til 17.900 kroner). Det vil stige til 10,65 procent (svarer til 43.100 kroner). Det vil give en gevinst til alle, der er i arbejde og får løn, på op til 4150 kroner om året.
Enlige forsørgere i arbejde får et nyt ekstra beskæftigelsesfradrag, som lemper skatten med yderligere op til 5130 kroner om året.
*Højere indkomstgrænse for topskat
4,8 milliarder kroner anvendes til gradvist at forhøje indkomstgrænsen for topskat fra 409.100 kr. til 467.000 kr. Det vil fritage 250.000 personer fra at betale topskat.
Topskattegrænsen øges kun for personer i den erhvervsaktive alder.
*Forholdene for virksomheder lettes
I resten af 2012 og 2013 kan virksomheder foretage afskrivninger på 115 procent af investeringerne i produktionsudstyr (i dag kan virksomheder afskrive 100 procent).
Iværksætterskatten afskaffes fra og med 2013. Det betyder, at kursgevinster på investeringer i selskaber, der ikke er noteret på børsen, bliver skattefrie.
*Finansiering:
*Overførselsindkomster (kontanthjælp, dagpenge og pensioner til folk, der er blevet førtidspensionister efter 2003) skal stige langt mindre end lønudviklingen.
I dag stiger de 0,3 procentpoint mindre (som går til satspuljen). I de kommende år skal stigningen beskæres, så den i 2022 vil være 5,2 procentpoint mindre end lønudviklingen.
Allerede til næste år vil stigningen blive reduceret med 1,5 procentpoint. Sammen med de 0,3 procentpoint til satspuljen vil der altså være nul stigning til overførselsindkomsterne, hvis gennemsnitslønnen kun stiger med 1,8 procent.
Folkepension og Statens Uddannelsesstøtte er ikke omfattet af denne ændring.
*Boligejeres rentefradrag skal reduceres yderligere, så det i 2020 er på 20,4 procent. I forvejen har VK-regeringen besluttet at reducere rentefradraget fra det nuværende 33 procent til 25,5 procent i 2018.
*Mindre børnecheck til personer med indkomster over 700.000 kroner årligt (svarende til en lønindkomst på 760.000 kr.). Børne- og ungeydelsen aftrappes med to procent af indkomsten, der overstiger et bundfradrag på 700.000 kroner. For ægtepar aftrappes ydelsen, hvis blot den ene har en indkomst, der overstiger 700.000 kroner årligt. Det er altså ikke husstandsindtægten, som er afgørende, men hver af forældrenes indtægt.
*Sammensætningen af folkepensionen ændres ved at nedsætte grundbeløbet med 13.600 kr. og forhøje pensionstillægget tilsvarende. Det betyder, at en større del af folkepensionen kommer til at afhænge af størrelsen af den samlede supplerende indkomst – herunder pensionsindkomst. Ældrechecken forhøjes med 4500 kroner årligt før skat og pensionstillægget med 750 kroner.
Førtidspensionister, der er tildelt førtidspension før 1. januar 2003, får mulighed for at vælge, om de vil gå over til de nye regler. Ifølge regeringen vil det hjælpe cirka 60.000 førtidspensionister, der vil få op mod 10.000-15.000 kroner mere årligt.
*Tiltag mod social dumping. Fradraget for rejsende arbejdere reduceres fra nu 50.000 kroner til 25.000 kroner. Der indføres strammere regler for hvornår udenlandske arbejdere er fuldt skattepligtig i Danmark. En udenlandsk arbejder kan ikke længere være tilknyttet en dansk virksomhed uden at betale dansk indkomstskat.
*Regulering af afgifter med prisudviklingen fra 2013 til 2020:
Det drejer sig blandt andet om vægtafgift og grøn ejerafgift, afgift for dieselbiler, fedtafgift, forbrugsafgift.
*Øget beskatning af firmabil.
*Beskatning af banker (lønsumsafgift) og andre finansielle institutioner hæves for at finansiere afskaffelsen af iværksætterskatten.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
