Mange af de sultestrejkende afviste asylansøgere er begyndt at spise igen. Men en gruppe på 11 iranere fortsætter sultestrejken, skriver Modkraft. Iranerne har sultestrejket siden 23. maj og har tidligere opholdt sig i Stefanskirken på Nørrebro og i Demokratihuset på Vesterbro, men er blevet smidt ud begge steder. De er nu på Christiansborg Slotsplads i dagtimerne og overnatter i private hjem.
Den 31. maj stoppede kurdiske syrere i syv forskellige asylcentre deres sultestrejke. Også 11 iranske asylansøgere i Sandholmlejren har besluttet sig for at indstille sultestrejken. Det sker ifølge Modkraft efter, at Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen har lovet at besøge dem og tale deres sag, hvis de begynder at spise igen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278