Asylforening frygter at regeringen vil løbe fra valgløfter om at få børnene ud af de danske asyllejre.

Amin (th.) på seks og Amira på ti har boet hele deres liv i asyllejre i Danmark. Idag bor de i Center Kongelunden. Sammen med deres mor og far blev de i 2010 tilbudt at flytte ud af centeret. VKO-regeringen nemlig vedtog at alle flygtningefamilier med børn, der havde ventet mere end halvandet år efter deres afslag men ikke kunne vende tilbage til deres hjemland, kunne flytte ud af centrene. Men efter at den nye regering kom til, må de kun flytte hvis deres mor og far samarbejder med poliet.

Gerd Gottlieb

I løbet af denne måned beslutter regeringen, hvordan asylansøgere og deres børn skal kunne bo og arbejde udenfor asylcentrene.

Foreningen Asylbørnene Ud Nu er dybt bekymret for, om regeringen er i gang med at udvande sig valgløfte om at få asylansøgere og deres børn ud af de skadelige asyllejre.

Den 15. maj blev regeringens embedsfolk færdige med et udkast til nye regler. Udkastet er endnu ikke blevet offentliggjort.

Udkastet er blevet til uden at indrage fagfolk og forskere, der har praktisk erfaring og viden om de store konsekvenser det for asylansøgere og deres børn at sidde i årevis i de danske asyllejre.

Derfor gør Asylbørnene Ud Nu et sidste forsøg på at råbe politikerne op: De har inviteret en håndfuld eksperter og et panel af udlændingeordførere til en konference den 12. juni på Christiansborg.

– Arbejdet med de nye regler for asylansøgerne har været en meget lukket proces. Derfor forsøger vi nu, at få en debat om, hvordan de kommende regler skal se ud, forklarer Michala Bendixen.

31.000 bakker op

Hun er aktiv i Asylbørnene Ud Nu, har i årevis arbejdet frivilligt med flygtninge, og er med til at arrangere konferencen.

Asylbørnene Ud Nu er et netværk af frivillige, der dokumenterer asylbørnenes hverdag i de danske asyllejre.

Det er vigtigt for Asylbørnene Ud Nu, at alle asylansøgere kommer ud af lejrene.

– Vi har en masse viden om, at børn bliver skadet af at opholde sig i et asylcenter i længere tid. Faktisk er de børn, der lige er flygtet fra krig og elendighed mindre skadet end de børn, der har boet på centrene i årevis. De danske asylcentre er altså med til at skade børnene mere end de forfærdelige forhold, de er flygtet fra, advarer Michala Bendixen.

På Asylbørnene Ud Nu’s hjemmeside har mere end 31.000 skrevet under på kravet om at asylbørnene og deres forældre skal ud af lejrene.

isolation skader

På konferencen deltager blandt andre en norsk og en svensk ekspert, der fortæller om deres erfaringer med at lade asylansøgere blive en del af deres samfund i stedet for at isolere dem i lejre.

Ifølge regeringsgrundlaget vil regeringen tilbyde asylansøgere at bo og arbejde udenfor centrene efter seks måneder – men kun hvis asylansøgerne samarbejder.

– Regeringen ser det altså som en slags »belønning«, at asylfamilierne kan komme ud af lejrene, hvis de samarbejder. I Norge og Sverige har de en helt anden tilgang. I Norge bor asylansøgerne i meget mindre centre, og i Sverige bor de i huse midt i samfundet, og har svenske naboer, og går i svensk skoler, fortæller Michala Bendixen til Arbejderen.

Det er politiet, der afgør, om en flygtningefamilie samarbejder. Kravene er meget skrappe. Blandt andet skal asylansøgerne skrive under på, at de vil rejse frivilligt hjem til deres hjemland. 

– Det er i sagens natur de færreste flygtninge, der vil skrive under på, at de frivilligt vil rejse tilbage til det land, de er flygtet fra. De er jo bange. Derfor mener politiet at langt de fleste asylansøgere ikke samarbejder. Og derfor vil langt de fleste asylansøgere og deres børn altså fortsat være henvist til et liv i asyllejrene, forklarer Michala Bendixen.

Rigspolitiets statistik over de flygtninge, der samarbejder taler da sit tydeligere sprog: Ifølge politiet er det kun 150 ud af 900 asylansøgere, der i øjeblikket samarbejder med politiet.

Læs mere om konferencen og asylbørnenes vilkår på asylbørneneudnu.dk