Finansminister Bjarne Corydon kræver flere nedskæringer i kommunerne end VK-regeringen. I går kom meldingen fra Kommunernes Landsforening om, at parterne er langt fra hinanden og at der lige nu ikke er udsigt til en aftale om kommunernes økonomi for 2013. Det var ellers ventet, at der ville komme en aftale i weekenden.
– Regeringens klare signal er, at der hverken er råd til at opretholde de forudsætninger om serviceudgifter eller investeringer, der lå for 2013 i genopretningsplanen. Det er et signal om nye stramninger i de offentlige finanser, siger Erik Nielsen, formand for Kommunernes Landsforening.
Genopretningsaftalen fra 2010 slår fast, at de offentlige udgifter kun må vokse i takt med pris- og lønudviklingen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278