Ny undersøgelse viser, at det i højere grad end før er mors og fars uddannelse, der bestemmer, hvilke karakterer elever i gymnasier får.

Det er i højere grad end tidligere, dine forældres uddannelse der bestemmer, hvor høje karakterer du får i gymnasiet.

Martin Mounzer

Børn fra akademikerhjem har med gymnasiereformen fra 2005 fået lettere ved at score de høje karakterer. I enkelte eksamener får de op til en en hel karakter højere, mens elever fra arbejderhjem står i stampe.

Det viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.

– Social baggrund har altid påvirket elevernes karakter i gymnasiet. Det er ikke nyt. Men vi kan se, at elever fra de øverste socialgrupper generelt får bedre karakterer efter reformen. Selv om ingen af elevgrupperne er faldet i karakterer, så tyder tallene på, at elever fra uddannelsesfremmede hjem relativt set klarer sig dårligere end tidligere, siger Mikkel Bergqvist, metodekonsulent på EVA.

Han mener derfor, at gymnasiet skal blive bedre til at undervise og støtte elever fra ikke boglige hjem.

– Det er gymnasiereformens mål at styrke elevernes studiekompetencer blandt andet deres selvstændighed, samarbejdsevner og evnen til at overskue store stofmængder. Holder man fast i disse kompetencemål, er der brug for mere viden om, hvordan skolerne bedst tager hånd om, at stadig flere elever, også elever fra uddannelsesfremmede hjem, vælger gymnasiet, siger Mikkel Bergqvist.

Men den øgede ulighed er ikke noget problem, mener gymnasierektorernes formand, Jens Boe Nielsen.

– Hvis det er et problem, at uligheden er øget, er der to muligheder: Vi kan smide nogle af de svageste elever ud, eller vi kan sige, at de dygtigste elever ikke må få lov til at blive dygtigere. Ingen af delene duer. Øget ulighed er en naturlig konsekvens af, at der stilles andre krav i samfundet. Det er blevet mere komplekst at gå i gymnasiet, fordi eleverne skal ud i et mere komplekst samfund, siger Jens Boe Nielsen til Berlingske.

39.000 unge kunne sidste år fejre, at de blev studenter efter at have gennnemført en gymnasial uddannelse. Det er det højeste antal nogensinde.

I år har 71,6 procent af eleverne i 9. og 10. klasse søgt ind på en gymnasial uddannelse.