Skatteaftalen mellem regeringen og VK vil øge den sociale ulighed, betyde færre penge til velfærd og flere fyringer i kommunerne, vurderer økonom Henrik H. Lund.

Omkring 100 deltog lørdag eftermiddag i en hasteindkaldt protest foran Finansministeriet mod skattereformen.

Mette Kramer Kristensen, Monsun

Både Rådet for Socialt Udsatte og Danske Handicaporganisationer kritiserer kraftigt regeringens aftale med VK om en kommende skattereform. Den skaber ulighed og rammer dem, der allerede ligger ned, lyder kritikken.

Økonom Henrik Herløv Lund giver dem ret.

– Der er ingen tvivl om, at reformaftalen øger den sociale ulighed – også i forhold til regeringens oprindelige grundlag for en skattereform, siger Henrik Herløv Lund til Arbejderen.

– Nogle af de ting, der trak i den anden retning, for eksempel det mindre rentefradrag for boligejerne, er jo trukket ud af aftalen med VK, tilføjer Henrik Herløv Lund.

De penge, som det mindre rentefradrag skulle have givet i statskassen, bliver i stedet hentet fra en pulje, som skulle være gået til bedre velfærd, påpeger økonomen.

– Puljen bestod af 2,7 milliarder kroner fra besparelser i forsvaret og én milliard kroner fra et mindre dansk bidrag til EU-kassen. Nu går de penge i stedet til skattelettelser til de rigeste og rentefradrag til boligejerne, siger Henrik Herløv Lund.

Økonomiminister Margrethe Vestager har da også erkendt, at skatteaftalen vil give færre penge til velfærd.

– Der er færre penge til offentligt forbrug, fordi vi har disponeret nogle af pengene til at give skattelettelser, sagde Margrethe Vestager søndag aften i DR2-programmet Deadline.

FOA-formand Dennis Kristensen frygter, at skatteaftalen får »fatale konsekvenser«.

– Når pengene går til skattelettelser, så er de der altså ikke til velfærdsopgaverne, siger han.

FOA har beregnet, at kun fem procent af FOA’s medlemmer tjener nok til at få gavn af, at aftalen forhøjer topskattegrænsen med 57.900 kroner.

– Naturligvis havde vi hellere set, at pengene var gået til flere hænder og til at bøde op for de voldsomme velfærdsforringelser, vi har set i de senere år, siger Dennis Kristensen.

Skatteaftalen kan i stedet komme til at betyde, at mange lavtlønnede FOA-medlemmer vil opleve et pres på deres lønninger i de kommende år, vurderer Henrik Herløv Lund

– Det er størrelsen af dagpengene og kontanthjælpen, der lægger niveauet for mindstelønningerne på det danske arbejdsmarked. Når man forringer reguleringen af overførselsindkomsterne, vil det føre til at pres på lønningerne. Men det mener flere arbejdsmarkedsforskere og økonomer jo også er regeringens virkelige hensigt, siger Henrik Herløv Lund.

Måske er der endnu flere nedskæringer på velfærden i vente. Tænketanken Kraka har beregnet, at skatteaftalen efterlader et hul i statskassen på 300 millioner kroner årligt.

he@arbejderen.dk

Læs mere om skattereformen: Side 2, 3, 8, 9, 10 og bagsiden.

Omkring 100 deltog lørdag eftermiddag i en hasteindkaldt protest foran Finansministeriet mod skattereformen.

i Foto: Mette Kramer Kristensen, Monsun

Regeringens skatteforlig med VK

Regeringen, Venstre og Konservative nåede fredag aften til enighed om en rammeaftale for en skattereform. Aftalens detaljer forhandles på plads i disse dage.

Ændringer i forhold til regeringens oprindelige skatteudspil er:

· Nedsættelse af boligejernes rentefradrag droppes. Parterne er enige om at frede ejendomsværdiskatten og skatteværdien af rentefradraget frem til 2020.

· Nedsættelsen af folkepensionens grundbeløb og stigningen i pensionstillægget udgår.

· Forliget fastholder, at kontanthjælp, dagpenge og førtidspension skal stige langt mindre end lønudviklingen. I dag stiger de 0,3 procent mindre end lønudviklingen (disse penge går til den såkaldte satspulje). I 2023 skal stigningen være 5,1 procent mindre end lønudviklingen.

Mens regeringen ville starte med at reducere stigningen allerede til næste år, betyder aftalen med VK, at forringelsen først starter i 2016.

· Folkepensionister får samme forøgelse af topskattegrænsen som andre skattepligtige.

· Besparelser på 2,7 milliarder kroner på militæret og en milliard kroner på Danmarks bidrag til EU inddrages til at finansiere skattelettelserne. Disse besparelser er allerede en del af regeringens 2020-plan. Det betyder, at pengene skal findes et andet sted.

Aftalen betyder i alt skattelettelser for godt 14 milliarder kroner frem mod 2022. Halvdelen af beløbet findes ved skattestigninger. Reformen koster altså statskassen i alt cirka syv milliarder.

De væsentligste skattelettelser/ændringer er:

· Grænsen for, hvornår man skal betale topskat, stiger gradvist fra 409.100 kroner til 467.000 kroner i 2022.

· Beskæftigelsesfradraget stiger fra de nuværende 5,6 procent tl 10.65 procent i 2022. Det vil give en gevinst til alle, der er i arbejde og får løn, på op til 4150 kroner om året.

· Enlige forsørgere får et ekstra beskæftigelsesfradrag, som letter skatten med yderligere 5130 kroner om året.

· Mindre børnecheck til personer med en indkomst over 700.000 kroner.

Kilde: Finansministeriet