Regeringen og de borgerlige vil bruge økonomisk pisk for at få kommunerne til at bevilge færre førtidspension.
Det skal koste dyrt for kommunerne at bevilge en førtidspension.
Det er partierne bag den nye reform af førtidspension og fleksjob enige om.
Regeringen vil på et senere tidspunkt gennemføre en reform af det såkaldte refusionssystem – det vil sige statens tilskud til kommunernes udgifter til forskellige sociale ydelser.
I aftaleteksten om reformen af førtidspension og fleksjob slår forligspartierne fast, at systemet skal indrettes, så det »understøtter at færrest muligt kommer på permanent offentlig forsørgelse« og at hovedprincippet skal være at »refusionssatserne falder over tid«.
– For Liberal Alliance har det været afgørende, at incitamentet for kommunerne til at til kende førtidspension bliver reduceret. Liberal Alliance er derfor tilfredse med, at spørgsmålet om refusion er blevet skrevet ind i aftalen, siger Joakim B. Olsen, beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance.
Udover Liberal Alliance er også Venstre og Konservative med i forliget omkring førtidspension og fleksjob.
Da VK-regeringen i 2010 fremlagde sit forslag til førtidspensionsreform var en nedsættelse af statens refusionssatser med. Den borgerlige regering ville sænke den refusion, kommunerne får til udgifterne til førtidspension, fra 35 til 20 procent. Samtidig skulle refusionen for det første midlertidige fleksjob ryge ned fra 65 til 50 procent. Og ved efterfølgende fleksjob skulle kommunen kun have dækket 30 procent af sine udgifter af staten.
Det er en lignende ordning, aftalepartierne lægger op til nu.
– Man bruger et økonomisk redskab til at presse kommunerne til at opfylde målet om, at færre fremover skal kunne få førtidspension, siger Finn Sørensen, Enhedslistens socialordfører.
Han kan ikke genkende Liberal Alliances billede af, at kommunerne har haft en interesse i at »parkere« folk på førtidspension, selv om de ikke har været permanent uarbejdsdygtige.
– Det er svært at få en førtidspension i dag. Men fremover skal det være næsten umuligt. Hvis du bare har en arbejdsevne på to timer om ugen, kan du ikke få førtidspension, men skal i stedet i fleksjob. Men der er jo ikke et arbejdsmarked til mennesker, som kun kan arbejde to timer om ugen. I forvejen er der 17.000 arbejdsløse fleksjobbere, siger Finn Sørensen.
Han understreger, at mange mennesker i stedet vil ende på ledighedsydelse eller den endnu lavere kontanthjælp – altså på langt dårligere økonomiske vilkår, end hvis de havde fået en førtidspension.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278