Skattereformen bliver mere socialt skæv end Skatteministeriets første udvalgte regneeksempler tydede på. Det viser nye tal fra ministeriet.

Hele regeringens retorik om, at skattereformen først og fremmest skulle komme de hårdtarbejdende med de laveste indtægter til gode, er faldet endegyldigt til jorden med Skatteministeriets nyeste regneeksempler, mener Frank Aaen.

Sigaardsfoto.dk

Hører du til de 10 procent rigeste danskere, med et gennemsnitligt årligt rådighedsbeløb når skatten er betalt på hele 362.000 kroner, kan du se frem til at score 5400 kroner om året på skattereformen. Det giver en fremgang på 1,2 procent oven i det i forvejen høje rådighedsbeløb.

For de 40 procent af danskerne med de laveste indkomster bliver gevinsten et øget rådighedsbeløb på mellem minus 630 til plus 660 kroner om året – eller højst 55 kroner om måneden.

Det fremgår af Skatteministeriets netop offentliggjorte udkast til lovforslag, der skal gennemføre skattereformen.

– Det er nye tal, som viser, at skattereformen bliver endnu mere socialt skæv end de regneeksempler, vi hidtil har set fra regeringen, siger Frank Aaen, Enhedslistens skatteordfører.

– Hele regeringens retorik om, at skattereformen først og fremmest skulle komme de hårdtarbejdende med de laveste indtægter til gode, er dermed faldet endegyldigt til jorden, tilføjer Frank Aaen.

I lovudkastet kan man også se, hvad skattereformen konkret betyder for fuldt beskæftigede, fuldt arbejdsløse, førtidspensionister, efterlønsmodtagere, pensionister og andre grupper.

– Også det er nye tal. Og her fremgår det jo tydeligt, at det er arbejdsløse, førtidspensionister og efterlønsmodtagere, der skal betale for de skattelettelser, som de rigeste får den største andel af, forklarer Frank Aaen.

De største tabere bliver efterlønsmodtagerne, der må se deres rådighedsbeløb formindsket med 3440 kroner, eller 1,4 procent, når reformen er fuldt indfaset i 2023. Førtidspensionister får 3400 kroner mindre mellem hænderne – en nedgang på 1,7 procent. Langtidsarbejdsløse, der er arbejdsløse hele året, må af med 2990 kroner, svarende til 2,1 procent af deres rådighedsbeløb.

– Og det er endda ikke hele sandheden. For skattereformen tager også 3,7 milliarder kroner fra den pulje, regeringen havde afsat til forbedring af velfærden, og bruger dem i stedet på skattelettelser til de rige. Så tyveriet fra de fattigste  er i virkeligheden dobbelt, tilføjer Enhedslistens skatteordfører.

Da skattereformen kræver nye skattekort i 2013, bliver skattereformen behandlet og vedtaget midt i det, der normalt er Folketingets sommerferie. De endelige lovforslag, der skal virkeliggøre skattereformen, bliver førstebehandlet den 20. august, og sat til endelig afstemning i Folketinget den 13. september