Den borgerlige regerings skrappe sanktioner overfor kommuner og regioner, som overskrider den økonomiske ramme, bliver gjort permanente med den nye budgetlov.

❝Det er en meget væsentlig ændring i forhold til i dag. Kommunerne vil ikke længere gennem økonomiforhandlingerne have indflydelse på, hvor mange penge der må bruges. Kurt Houlberg, forsker i kommunaløkonomi

Når kommuner og regioner til næste år skal forhandle med regeringen om budgettet for 2014, er der sket en væsentlig ændring i forhold til i dag.

Kommuner og regioner vil ikke længere have mulighed for at ændre på den overordnede ramme for, hvor mange penge de må bruge i 2014. Den økonomiske ramme er ikke til forhandling, den vil blive fastsat af Folketinget.

Det fremgår af den budgetlov, som et flertal i Folketinget vedtog den 12. juni.

– Det er en meget væsentlig ændring i forhold til i dag. Kommunerne vil ikke længere gennem økonomiforhandlingerne have indflydelse på, hvor mange penge der må bruges. Forhandlingerne kommer alene til at dreje sig om, hvordan de økonomiske rammer fyldes ud, og hvordan ny lovgivning udmøntes i kommuner og regioner, siger Kurt Houlberg til Arbejderen. Han kommer fra det Nationale Analyse- og Forskningsinstitut for Kommuner og Regioner og forsker i kommunaløkonomi.

Fremover vil Folketinget hvert efterår i forbindelse med forhandlingerne omkring finansloven fastsætte udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Lofterne er den øvre grænse for hvor mange penge, der må bruges i det offentlige. Lofterne bliver fastlagt tre år frem i tiden.

Budgetloven pålægger finansministeren at føre tæt kontrol med, om staten holder sig indenfor rammerne af sit udgiftsloft.

Skrappe sanktioner

I forhold til kommuner og regioner er der lagt op til skrappe økonomiske sanktioner, hvis de ikke holder sig inden for udgiftsloftets rammer. Med budgetloven bliver de omfattende sanktioner, som VK-regeringen indførte med virkning fra 2011, nu lovfæstet.

– Den tidligere regering indførte det såkaldte betingede bloktilskud, hvor kommunerne blev trukket i bloktilskuddet, hvis deres udgifter overskred det aftalte udgiftsniveau. Det bliver nu gjort permanent med budgetloven, forklarer Kurt Houlberg.

Hvis kommunerne ikke holder sig inden for udgiftsloftet, bliver bloktilskuddet året efter nedsat med det beløb, de har overskredet loftet med, dog højst tre milliarder kroner. 40 procent af beløbet bliver fordelt på alle kommuner, også dem som har holdt sig indenfor rammen. De sidste 60 procent fordeles mellem de kommuner, som har overskredet rammen.

– Som noget nyt vil kommunerne fremover automatisk blive straffet, hvis de ikke holder sig indenfor udgiftsloftet. Tidligere var det op til regeringen at vurdere i den konkrete situation, om sanktionerne skulle føres ud i livet, eller om der skulle ses gennem fingre med overtrædelsen, fordi den var af en beskeden størrelse, eller kommunen havde en god begrundelse, siger Kurt Houlberg.

Han er ikke i tvivl om, at budgetloven vil betyde, at kommunerne vil være meget opmærksomme på at de ikke overskrider udgiftsloftet, og derfor vil udøve en høj grad af selvdisciplin og gennemføre skrappe nedskæringer, hvis det er nødvendigt.

– På den anden side er mange kommuner allerede i dag så pressede økonomisk, at de ikke har råd til at bruge de penge, som de må ifølge aftalen med regeringen. Det så vi sidste år, hvor kommunerne brugte syv milliarder kroner mindre end de måtte, konstaterer Kurt Houlberg.

En EU-lov

Budgetloven er en direkte konsekvens af, at Danmark har tilsluttet sig EU’s finanspagt. Et af de helt centrale punkter i pagten er kravet om en varig og bindende budgetlov, som skal få alle pagt-lande til at overholde kravet om stram budgetdisciplin. Loven skal slå fast, at budgetterne for stat, regioner og kommuner altid skal være i balance. Helt konkret må de aldrig i noget år vise et strukturelt underskud på mere end 0,5 procent.

Som det eneste parti stemte Enhedslisten nej til både selve budgetloven og de to medfølgende love, der fastlægger sanktioner i forhold til kommuner og regioner, hvis de ikke holder sig indenfor udgiftsloftet.

»Enhedslisten er imod budgetloven, fordi den er en del af EU’s finanspagt, der har til formål at påtvinge Danmark EU’s og euroens økonomiske politik. Enhedslisten mener, der skal være plads til at føre en selvstændig økonomisk politik, der tager hensyn til beskæftigelsen og ikke bare udmønter krav fra den europæiske centralbank, ECB, og EU«, hedder det i Finansudvalgets betænkning om lovforslaget.

Dansk Folkeparti og Liberal Alliance stemte også nej til selve budgetloven, men støttede samtidig de to love om sanktioner mod kommuner og regioner.