13 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ngo’er: En retsstat kræver politinumre

Ngo’er: En retsstat kræver politinumre

Tirsdag, 21. august, 2012, 12:20:31

Når betjente i klagesager ikke kan identificeres, er danskernes retssikkerhed truet og risikoen for overgreb højere, advarer tre menneskerets-organisationer.

Det går ud over retssikkerheden og risikoen for politiovergreb stiger, når politibetjente ikke kan identificeres, og dermed retsforfølges, advarer tre menneskeretsorganisationer.
Svend Espensen

I en retsstat skal den enkelte politibetjent kunne identificeres. Ellers har borgerne ikke reelt mulighed for at klage over politiet, advarer tre menneskeretsorganisationer.

– Det er med til at undergrave den enkelte borgers retssikkerhed, at det er svært at finde frem til politibetjente i klagesager. Som borger i et demokratisk land skal du være beskyttet mod overgreb fra staten. Det er hele pointen med menneskerettighederne, siger Karin Verland, direktør i Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT).

Udmeldingerne fra menneskeretsorganisationerne kommer efter, at statsadvokaten måtte opgive at finde frem til de betjente, som en gruppe uskyldige terroranholdte har klaget over.

Ifølge den netop afgåede formand for Politiklagenævnene, advokat Helle Lokdam, er mellem 100 og 150 af de 700 klagesager, der har været i det seneste to og et halvt år, endt med, at de involverede betjente ikke har kunnet identificeres.

RCTmener ikke, at borgerne er godt nok beskyttet mod politiovergreb, men det kan et individuelt nummer eller kode på den enkelte betjent rette op på.

– De mange sager med betjente, som ikke kan findes, viser, at klagesystemet i Danmark ikke har fungeret godt nok. Jeg har ingen grund til at tro, at politiet spekulerer i at være anonyme eller dækker over hinanden i store demonstrationer, men risikoen skal elimineres. Danske borgere skal trygt kunne demonstrere uden at være bange for at betjente misbruger deres magt, uddyber Karin Verland.

Også Amnesty kræver, at det bliver nemmere at identificere den enkelte betjent.

FN’s Menneskerettighedsråd anbefalede sidste år den danske regering at »indføre foranstaltninger til at sikre muligheden for at identificere individuelle politibetjente«.

Men regeringen mener, at man allerede lever op til anbefalingen, fordi de danske betjente er forpligtet til at oplyse navn og tjenestested, hvis en borger beder om det.

Men det er ikke godt nok, mener Institut for Menneskerettigheder:

– En række konkrete sager har vist, at det nuværende system ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at betjentene kan identificeres i dag, siger Christoffer Badse, chefkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder til Arbejderen.

Han henviser til både Den Europæiske Menneskeretskonvention og FN.

– De internationale konventioner kræver en effektiv efterforskning. Det er nemlig helt centralt for at kunne sikre borgerne mod overgreb fra betjente. Hvis efterforskningen skal være effektiv, må den enkelte betjent kunne identificeres, så vedkommende kan blive stillet til ansvar, tilføjer Christoffer Badse.

Justitsminister Morten Bødskov vil i løbet af efteråret beslutte, om der skal numre på betjentenes uniformer.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. aug. 2012 - 12:20   03. sep. 2012 - 12:37

Indland