Det lille lokalsamfund på Reersø kæmper for at få lov til at beholde den ukrainske kokkeelev, som skal være ude af Danmark inden lørdag.

Den ukrainske kokkeelev, Nadiia Romaniuk, kæmper for at få lov til at færdiggøre sin kokkeuddannelse i Danmark. Men på lørdag skal hun være ude af landet, lyder dommen fra Udlændingestyrelsen. Hun er nemlig »kun« i gang med en faglig uddannelse og ikke en universitetsuddannelse.

Arbejderen

Når der kommer ansigt på en udvist udlænding. Og når den udviste viser sig ikke bare at være et tal blandt tusinder i en statistik, men et menneske der lever blandt os, er det svært ikke at reagere.

Og det er præcis, hvad borgerne i det lille lokalsamfund med 528 indbyggere, Reersø i Nordvestsjælland, gør.

I det lokale forsamlingshus Reersø Huset er Petra Van Kleef i gang med at tænde fyrfadslys på bordene. Det er torsdag aften, og om en halv time håber hun på, at huset bliver fuldt.

Hun er blandt initiativtagerne til aftenens borgermøde, der skal vise, at Reersø bakker op om den ukrainske kokkeelev Nadiia Romaniuk, der kæmper for at få lov til at færdiggøre sin kokkeuddannelse.

Men på lørdag skal hun være ude af Danmark, lyder dommen fra Udlændingestyrelsen. Den unge ukrainer er nemlig kun i gang med en faglig uddannelse som kok. Hvis hun derimod var begyndt på en akademisk uddannelse, havde hun fået lov at blive.

Petra Van Kleef er ikke i tvivl om, hvorfor det lille samfund har kastet sig ind i kampen for Nadiia.

– Vi er et lille samfund. Vi kender hinanden. Vi står sammen, når vi funder en god sag at kæmpe for. I en storby er en udvisning måske uvedkommende. Der ville Nadiia bare være endnu et fremmed navn på en fremmed pige, der skal udvises, forklarer Petra Van Kleef.

Den ukrainske kokkeelev har været i praktik på den lokale kro i ét år.

– Vi kender jo Nadiia. Det er hende, der laver god mad til os, når vi spiser på kroen. Det er hende, der præsenterer maden med et stort smil, og forklarer os, hvad vi skal have at spise. Det er hende, der bringer mad ud til os, når vi arrangerer fastelavnsfest, uddyber Petra Van Kleef.

Det er ikke første gang, at Reersø kæmper mod en udvisning af en af deres medborgere. I2010 tog de kampen op mod Udlændingeservice, der ville sende halvt danske, halvt mozambiquanske Felicia Kristiansen, der boede med sin far i Reersø, ud af landet. Det lykkedes borgerne, at få tilkæmpet en opholdstilladelse til den unge kvinde.

– Når vi kan have to uretfærdige udvisningssager bare i vores lille by – hvordan ser det så ikke ud i resten af landet? Der er mange gode folk, der kommer i klemme, siger Petra Van Kleef, der til daglig arbejder i hjemmeplejen i Slagelse.

Hovedpersonen selv – Nadiia Romaniuk – kan ikke komme til borgermødet i aften. Hun er på arbejde på Reersø Kro cirka 50 meter derfra, hvor hun knokler med at stege ål. Kroejeren er glad for hendes arbejdskraft – for det er svært at lokke gode folk til udkantsdanmark og arbejde på skæve tidspunkter, når den sidste bus kører tidligt.

A- og B mennesker

Det er en bred skare, der er dukket op for at vise deres støtte til Nadiia. Her er både en fisker, en elektriker, en folkeskoleelev og pensionister.

En af de 35 Reersø-borgere, der er kommet for at støtte op om Nadiaa Romaniuk, er Erik Andersen, der er direktør i sit eget firma:

– Vi vil beholde Nadiia her på Reersø. Hun kom til Danmark som au pair i december 2008. Den eneste »fejl«, hun har begået, er, at hun har besluttet sig for at tage en faglig uddannelse. Det må hun ikke. Men hun må gerne knokle rundt som au pair… Vi skal ikke have A- og B mennesker herhjemme.

Nu afventer Reersøs borgere og Nadiia Romaniuk svar på det brev, de har skrevet til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen for at få hende til at bløde op på reglerne.