Hvis det skulle lykkes os at skabe en grøn fremtid med styr på klimaændringerne, vil det gode stof brint få en vigtig rolle.

Selvfølgelig koster det at omstille energiforbruget, så det kører på sol, vind, bølger og geotermi. Men den eneste måde, kapitalens EU kan forestille sig, det kan ske på, er ved at prøve at få kapitalisterne til at gøre det.

Brint (H2) indeholder ikke kulstof. Det kan fremstilles af vand ved hjælp af el fra vind og sol. Det kan sammen med CO2 være udgangspunkt for fremstilling af flydende motorbrændstoffer til erstatning af de fossile dito.

Brinten kan konverteres tilbage til strøm i en såkaldt brændselscelle. Omsætningen frem og tilbage sker dog ikke uden et ret betydeligt tab af energi.

EU har en plan for brint

Som på så mange andre områder vil den Europæiske Union, EU, gerne på banen for med sin taktstok at forvandle kakofonien fra sit 27-mands-orkester til harmoniseret vellyd. Det har resulteret i: En strategi for brint med henblik på et klimaneutralt Europa.

Nu er international koordinering af energipolitik jo i sig selv en god og nødvendig ting. Hvis Danmark skulle få et vedvarende overskud af vindstrøm til at lave brint med (det sker ikke foreløbigt), kunne den tyske stålindustri være en mulig aftager. Det krævede en pipeline til brint et stykke sydpå. Men det var måske mere rationelt, at vi sendte strømmen ned til dem. Så kunne de selv lave brinten.

Sådanne tanker efter nærhedsprincippet tænker man ikke, når man tænker stort. Hele EU-området skal nemlig ifølge brintstrategien bindes sammen af ét stort fælles pipelinesystem for brint. Så kan brinten flyde frit og konkurrencedygtigt fra land til land.

Det er godt for EU-harmoniseringen. Og det er måske den egentlige baggrund for strategien.

Brint i Danmark

Brint indgår selvfølgelig i diverse planer for Danmarks grønne omlægning som for eksempel Klimarådets plan Kendte veje … og regeringens Klimaprogram 2020.

Med en solid støtte i 100 millioner-klassen fra regeringen og EU er der faktisk flere brintprojekter på beddingen i Danmark. Af en oversigt i ugebladet Ingeniøren 26. februar i år fremgår det, at brinten overvejende skal bruges lokalt, blandt andet til fremstilling af grønt motorbrændstof.

I oversigten på flere sider nævnes EU's brintstrategi ikke med et ord. Men EU vil sikkert ikke give op overfor eventuelt ”nationalt snæversyn” og hive direktivblokken frem og få de modvillige koblet på nettet.

Problem 1: prisen

Der er nogle problemer. Grøn brint er et dyrt brændstof, væsentlig dyrere end naturgas. Prisen forventes på længere sigt at falde, efterhånden som teknologien udvikles. For at få forbruget i gang og op må gives tilskud.

Der skal endvidere investeres store summer i elektrolyseanlæg, rør og så videre og så videre. EU og landene har kun en mindre del af pengene. Det er ikke p.t. en lønsom opgave for kapitalen. Det må klares med tilskud, så investorerne kan få deres profit.

Problem 2: masser af naturgas

Der er et andet problem. Man har i forvejen investeret betydeligt i et netværk af pipelines for naturgas. Det gør man fortsat. Som bekendt er mindst to store pipelines aktuelt under anlæg i og omkring Danmark:

Den os af EU påtvungne Baltic Stream samt Nordstream 2. Den første er for, at polakkerne kan undgå russisk gas, og den anden for at tyskerne kan få russisk gas uden om polakkerne.

Hvad skal man gøre med al den naturgas og den rørkapacitet, hvis man går over til brint i stedet? Man kunne jo tænke sig at bruge naturgasnettet til brint i stedet for til naturgas. Desværre er en pipeline for naturgas ikke egnet til at transportere brint.

Problem 3: for lidt grøn el

Hermed er vi fremme ved et tredje problem. Da opbygningen af kapacitet for vedvarende energi i EU ikke er ret langt fremme, og der, mig bekendt, endnu ikke findes et eneste storskalabrintanlæg med elektrolyse i drift, har EU fundet et genialt columbusæg.

Lav brinten af naturgas (CH4). Det er en velkendt proces, der kører i stor skala. Desværre dannes der herved lige så meget CO2, som hvis man havde brændt naturgassen af.

For at fjerne det, tænkes anvendt CCS-metoden, hvor CO2 deponeres i undergrunden. Det er der ingen profit i, så her må gives store tilskud til investorerne i CCS. Med det arrangement kan investorerne i naturgassen også vedblivende tjene penge.

Nej til kostbart cirkus

Selvfølgelig koster det at omstille energiforbruget, så det kører på sol, vind, bølger og geotermi. Men den eneste måde, kapitalens EU kan forestille sig, det kan ske på, er ved at prøve at få kapitalisterne til at gøre det.

Det kræver tilskud og atter tilskud, så profitten kan sikres. Og så kan man endda ikke vide, om de gør det, hvornår de gør det, eller hvordan de gør det.

Vi, det store flertal af ikke-besiddende, må i egen interesse kassere dette kostbare cirkus og tiltage os en effektiv magt, så vi kan handle uden at skulle ligge på knæ for pengesækkene.