I landene syd for Sahara mangler to tredjedele af befolkningen strøm. Når solen går ned, må mere end 600 millioner mennesker enten leve i mørke eller i det svage og sundhedsfarlige lys fra petroleumslamper.

Et af svarene på udfordringen kan være små solcelleanlæg, der sikrer strøm til en enkelt landsby eller endda bare en enkel husstand. 

Manglen på en stabil energiforsyning er en kæmpe udfordring for både Afrikas udvikling og kontinentets fattige. Samtidig kan det have vidtrækkende konsekvenser for klimaet at skaffe strøm til fattige verden over.

Organisationer og talsmænd fra Verdensbanken over Kofi Annan til det Internationale Energiagentur, IEA, har kastet deres fokus på Afrikas energiproblemer, og investeringerne følger også med. IEA regner med, at elproduktionen vil firedobles i landene syd for Sahara frem mod år 2040.

Alligevel vil mere end en halv milliard mennesker stadig mangle adgang til strøm til den tid, da befolkningerne også bliver større. Det er selvfølgelig især de fattigste, der må holde for, både nu og i IEA’s fremskrivninger, ligesom energiproduktionen mere og mere koncentreres på internationale virksomheders hænder, når de investerer i opførelsen af nye kraftværker i udviklingslandene. 

Et af svarene på udfordringen kan være små solcelleanlæg, der sikrer strøm til en enkelt landsby eller endda bare en enkel husstand. Det giver decentraliseret energi, uafhængig af nationale elnet, det kommer de fattigste til gode – dem der må se længst efter elmaster til deres landsby eller priser, der er til at betale.

Anslået 35 millioner afrikanere har allerede adgang til et vist strømforbrug gennem off-grid anlæg, og selvom det kun svarer til en brøkdel af de mere end 600 millioner mennesker, der ikke har strøm, viser det, hvordan solceller kan forbedre livskvaliteten for verdens fattigste.

Selv ydmyge anlæg giver grøn elektricitet, som de fattigste selv har råderet over. Det handler ikke om strøm for strømmens skyld, men om fattigdomsbekæmpelse og bæredygtige løsninger, der står som autonome alternativer til konventionelle kraftværker, vedvarende eller ej, der stadig lader de fattigste være uden strøm.

Eksempelvis støtter UFF-Humana udbredelsen af små ”solar energy systems” blandt landmandskooperativer i Oio-regionen i Guinea-Bissau i Vestafrika. Bønderne har selvbestemmelse over anlæggene, som de bliver udlært til selv at vedligeholde. De bliver sat op i community centres, moskeer, skoler og sundhedsklinikker, som alle kan holde længere åbent.

Det er små landsbyer ellers helt uden strøm, og de små, grønne anlæg giver blandt andet lys til lektielæsning og aftenskole for både børn og voksne. De driver vandpumper, lader folk oplade mobiltelefoner uden at skulle betale for transport og ågerpris for opladning i den nærmeste større by, Bissorã. De giver, til stor glæde for folk i landsbyerne, mulighed for at se fodboldkampe på fjernsynet i landsbyens community center.