p.p1 {margin: 0.0px 0.0px 0.0px 0.0px; font: 12.0px 'Times New Roman'}
p.p2 {margin: 0.0px 0.0px 0.0px 0.0px; font: 12.0px 'Times New Roman'; min-height: 15.0px}

Selvom januar efterhånden er kommet vel i gang, så vil jeg gerne lige nå at komme med et ydmygt nytårsønske: Tænk dig lige om en ekstra gang, når du køber ting og sager i 2017.

Hvert år udleder hver dansker cirka 17 tons CO2, og fem sjettedele af disse kommer fra ting og sager, fra dåsemad og smartphones til flyrejser og underbukser.

Jeg vil så gerne have, at den spirende danske forbrugerbevidsthed spredte sig som ringe i vandet. Dansk Industri forudser glædestrålende, at danskernes privatforbrug i 2017 for første gang kommer til at overstige en billion kroner. Altså 1000 milliarder.

Det er frygtelig mange penge, og de dækker over alt fra studenternes pastaskruer med ketchup til den kreative klasses svipture til New York, og der er selvfølgelig nogle ting på den liste, der er nemmere at genoverveje behovet for end andet, men det ville være dejligt, hvis vi vænner os til lige at vende det en ekstra omgang, inden dankortet skal op af lommen.

Vores privatforbrug er den helt store klimasynder, og vi danskere har allerede et af verdens største CO2-fodaftryk. Hvert år udleder hver dansker cirka 17 tons CO2, og fem sjettedele af disse kommer fra ting og sager, fra dåsemad og smartphones til flyrejser og underbukser.

Vi behøver ikke klæde os i aske og sækkelærred eller leve af vand og brød i det nye år, men mindre kan også gøre det. Hvis man vil prøve at spare på ressourcerne i hverdagen, batter det langt mere at købe næste sæt bukser brugt eller at indføre en vegetardag i hjemmet end at tage kortere brusebade:

Et enkelt kilo oksekød kommer med en ekstrabagage på 45 kilo CO2 og mere end 15.000 liter vand, som har vandet både koen og det foder, den har levet af.

Vi kan som bekendt ikke leve af kærlighed og kildevand endnu, så mad skal vi jo købe, lige meget hvor forbrugskritiske vi er, men alligevel kan vi jo godt tænke over, hvad vi putter i munden. Og det er der da heldigvis også flere og flere, der gør:

Ifølge Politiken spiser hver tredje dansker nu mindre kød end for bare to år siden, og Berlingske melder, at 42 procent af danskerne har en eller flere kødfri dage.

Faktisk viser en undersøgelse, som Epinion lavede for DR sidste år, at næsten en tredjedel af danskerne ofte tænker over, om produktionen af en vare er sket under ordentlige forhold for dyr, miljø og så videre – og at omtrent samme andel danskere tænker over det af og til. Det er faktisk slet ikke så dårligt.

Selvfølgelig kan man diskutere, om bevidste forbrugere kan løse klimakrisen eller redde verden. At en tredjedel af dansken fravælger hakket oksekød en gang i mellem, stopper ikke den globale opvarmning lige nu og her.

Der skal regeringer og internationale virksomheder og embedsmænd og pensionskasser og så videre til fadet, før det virkelig batter noget.

Men for det første er privatforbruget drevet af, ja, private. Altså dig og mig. For det andet spreder bevidstheden omkring vores usunde forbrugsvaner sig stille og roligt. Og forandring på politisk plan kommer da slet ikke, hvis ikke folk er bevidste om at kræve den forandring. Så tak fordi du tænker efter, når du køber ting og sager. Bliv gerne ved med det.