Vi er det land i verden, der køber mest økologi. Men vi skal tænke på miljø og klima, både når vi fylder køle- og klædeskabet. 

Vi er blevet rigtig gode til økologi. Hvad med at vi breder bæredygtigheden ud til mere end madkassen?

I disse dage barsler Økologisk Landsforening med et nyt fødevaremærkat, der hedder Dansk Økologi. Mærket skal sidde på danske fødevarer, der går endnu længere end økologi, hvor producenterne står inde for social ansvarlighed, ordentlige arbejdsforhold og klimatiltag.

Mærket er endnu en blomst i den velgroede mærkejungle: Svane-, dyrevelfærds-, og fairtrade-mærker, foruden statens røde Ø-mærke, som 100 procent af danskerne kender.

Tøjindustrien forurener

Mærkerne er et lavpraktisk værktøj, der lader bevidste forbrugere vælge mellem skidt og kanel, og danskerne har taget dem til sig. Danmark er verdensmester i økologi, og Økologisk Landsforening anslår, at økologien bliver fordoblet frem mod 2020.

Bæredygtigheden er bredt ud i befolkningen, og lige under halvdelen af os danskere opfatter os selv som bæredygtige, når vi handler mad. Helt anderledes ser det ud med privatforbruget.

Det er kun en ud af hver femogtyvende dansker, der har bæredygtighed som en fast overvejelse, når de køber tøj, selvom tøjindustrien er den næstmest forurenende i verden, kun overgået af den slemme olieindustri. Samtidig er danskernes tøjforbrug en tredjedel større end verdengennemsnittet, vi køber mest tøj i Norden, og vores forbrug er vokset 20 procent siden årtusindeskiftet.

I alt bliver det til i omegnen af 89.000 ton tøj om året i vores lille land. Det er 16 kilo pr. dansker. Hvert eneste år. Det er allerede i sig selv en utrolig mængde, men tøjet vejer tungere endnu.

Inkonsekvent forbrug

For at producere 16 kilo tøj og fragte det fra fabrikkerne i Asien til din lokale tøjpusher, skal du smide cirka 640 kilo CO2 oven på vægten, hvilket svarer til at køre 4800 kilometer i bil. Dertil kommer næsten 60.000 liter vand, ufatteligt meget. Det er i omegnen af 1200 brusebade, og det dækker ikke engang vandet til tøjvask. Og endelig 48 kilo kemikalier og pesticider. 

Det er en enorm mundfuld, der følger med, som de fleste af os ignorerer fuldstændig. Men det er en hel enorm ekstraregning for klimaet og miljøet, som vi ikke betaler for, men bare skubber videre til de lande, hvor alt vores tøj bliver produceret.

Danskernes holdning til privatforbrug i forhold til madindkøb viser, hvor inkonsekvente, vi er, når vi taler bæredygtighed. To tredjedele af os ser endda os selv som bæredygtige, når vi bruger strøm, selvom alene produktionen af danskernes årlige tøjbrug udleder flere drivhusgasser end vores samlede private elforbrug.

Det har taget 25 år at brede det røde Ø-mærke ud, så alle danskere kender det. Det tager tid at ændre vaner, men det kan lade sig gøre. Vi er blevet rigtig gode til økologi. Hvad med at vi breder bæredygtigheden ud til mere end madkassen?